Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

126 46 heder i Hastighedscurvernes Form, som Bazins Forsøg vise, navnlig for de Dele af Strøm- men, hvor Hastigheden er størst, altsaa i Nærheden af det frie Vandspeil, saa er det aaben- bart, at den liile Modstand, som Nedsænkningen af det benyttede Maaleapparat i Strømmen maa have fremkaldt, kan have givet Anledning til en Deel af de Forskelligheder,. som Bazin har fundet ved sine Forsøg. Der staaer herefter kun tilbage at paavise, at del ligger i Forholdenes Natur, at ganske smaa Modstande, som virke paa det frie Vandspeil af en Strøm, maae kunne fremkalde mærkelige Forandringer i Beliggenheden og Formen af de Hastighedscurver, som ligge nærmest ved Vandspeilet og bevæge sig med størst Hastighed. For at vise delle, ville vi betragte Vandets Bevægelse i en Strøm paa en plan Flade med Faldet y, idet Strømmens Vandspeil løber parallelt med Bundplanen. For en Brede af Strømmen = 1 vil den be- vægende Kraft af hele Strømmen være fremstillet ved: V hvori H betegner Strømmens Dybde og e Vandels Tæthed; da Vandstrømmen leber med constant Hastighed, fremstiller: -Tf rJ~lrJ'u tillige hele Modstanden, som Ledningens Bund udøver. For den øverste Deel af denne Strøm indtil Dybden x under Vandspeilet, vil den bevægende Kraft paa samme Maade være fremstillet ved: li g-jQ.x, der altsaa tillige betegner den hele Modstand, som den underliggende Vandmasse udøver mod den overliggende Strøms Bevægelse. De Vanddele, som befinde sig i Dybden x under Vandspeilet, lide altsaa paa Grund af den egentlige Ledningsmodstand en Modstand, som er udtrykt ved: h g^Q.x. En tilfældig Modstand i Dybden x, som vi ville betegne med m, vil altsaa forøge Reac- tion«! til (g^e-x + m^, Og da den bevægende Kraft vedblivende er: g q ■ x, saa er det klart, at Modstanden m maa formindske Hastigheden i Dybden x af Strømmen. Men den Forandring ! Haslighed, som Modstanden m fremkalder, beroer som man seer ikke blot paa Størrelsen af den tilfældige Modstand m, men tillige paa Størrelsen x, og det navn- lig saaledes, at Indflydelsen af den samme Modstand m vil være desto større jo mindre x er. Heraf indsees, al enhver nok saa lille Modstand, som fremtræder i den Deel af Slrømmen,