Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet
Forfatter: A. Colding
År: 1870
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 151
UDK: 532.5
Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
________________________
51
_________________________________
131
der blandt de fundne Værdier for \'m lindes flere, som ere mindre end de, der svare til
Vandets Bevægelse i Ledninger med Bundfald. Dette viser sig navnlig for den panner-
denske Canal, hvis Bund aabenbart har været jevnere end de øvrige Strømmes Bund, som
rimeligviis have frembudt mange Uregelmæssigheder, saavel Fordybninger som fremsprin-
gende Forhindringer mod Vandets frie Løb.
Sammenlignes Værdierne for ]/m svarende til Khinen og Waal, viser det sig, at
den høiere Grændse omtrent er den samme i begge, og indtil videre troer jeg at turde
sætte Grændsen for........................................................0,16.
Vi see fremdeles, at Middeltallene, som for Rhinen er......................V™ =0,124
.............................................................
og for Waal er......................................................................= 0,132
komme hinanden saa nær, at vi udentvivl ikke ville begaae nogen stor Feil ved for begge
disse Floder som Middeltal for Modstandscoefficienten (m) at sætte m = 0,016; medens
Grændsen for m maa sættes lig 0,025.
Betænkes det, at Flodbunden i begge disse Sirømme var gjennemtrængt af stille-
slaaende Vand, samt fuld af større og mindre Cjevnheder, og af Fordybninger fyldte med
Vand, som paa Grund af fremspringende Forhøjninger i Bunden ikke kunde deeltage i den
fremskridende Strømning, der kun bevirkede, at det i Fordybningerne staaende Vand satles
i rullende Bevægelse, troer jeg ikke at feile meget ved at antage, at Ledningsmodstanden i
disse Floder maa nærme sig meget til den Grændseværdi, som fremtræder, hvor en
Overfladesirøm løber hen over et stillestaaende Vand, hvis Dele paa samme Maade sættes i
en rullende Bevægelse uden at følge Strømmens Løb. Som Følge heraf sætter jeg Grænd-
sen for Modstanden ved en Vandstrøm:
m . vQ — 0,025 . ............................. (13)
og den Modstandskraft, som paavirker hver Masse-Eenhed af en saadan Strøm, kan da
efter Formlen (10) fremstilles ved:
j 2
.................................
g± = 0,025 . 4.....................................(44)
J l ’ H
Idet jeg saaledes omstændeligt troer at have paaviist, at alle mig bekjendle Er-
faringer angaaende Vandets Bevægelse i Strømme med constant Hastighed, bekræfte Rig-
tigheden af den opstillede Theori, skal jeg blot bemærke, at denne omstændelige Behand-
ling af de bekjendte Strømningsforhold har sin Grund i, at jeg, forinden jeg byggede videre
paa Theorien, ønskede at gjøre det fuldkommen klart, at denne i det Hele taget tør be-
tragtes som correct.
Jeg gaaer nu videre for at søge at bestemme Lovene for Vandels Bevægelse i
Strømme hvis Hastighed varierer med Længden af den gjennemløbne Bane, hvorved jeg
dog vil indskrænke mig til alene at betragte permanente Strømme, hvori Vandet uaf-