Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

Forfatter: A. Colding

År: 1870

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 151

UDK: 532.5

Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
________________________ 51 _________________________________ 131 der blandt de fundne Værdier for \'m lindes flere, som ere mindre end de, der svare til Vandets Bevægelse i Ledninger med Bundfald. Dette viser sig navnlig for den panner- denske Canal, hvis Bund aabenbart har været jevnere end de øvrige Strømmes Bund, som rimeligviis have frembudt mange Uregelmæssigheder, saavel Fordybninger som fremsprin- gende Forhindringer mod Vandets frie Løb. Sammenlignes Værdierne for ]/m svarende til Khinen og Waal, viser det sig, at den høiere Grændse omtrent er den samme i begge, og indtil videre troer jeg at turde sætte Grændsen for........................................................0,16. Vi see fremdeles, at Middeltallene, som for Rhinen er......................V™ =0,124 ............................................................. og for Waal er......................................................................= 0,132 komme hinanden saa nær, at vi udentvivl ikke ville begaae nogen stor Feil ved for begge disse Floder som Middeltal for Modstandscoefficienten (m) at sætte m = 0,016; medens Grændsen for m maa sættes lig 0,025. Betænkes det, at Flodbunden i begge disse Sirømme var gjennemtrængt af stille- slaaende Vand, samt fuld af større og mindre Cjevnheder, og af Fordybninger fyldte med Vand, som paa Grund af fremspringende Forhøjninger i Bunden ikke kunde deeltage i den fremskridende Strømning, der kun bevirkede, at det i Fordybningerne staaende Vand satles i rullende Bevægelse, troer jeg ikke at feile meget ved at antage, at Ledningsmodstanden i disse Floder maa nærme sig meget til den Grændseværdi, som fremtræder, hvor en Overfladesirøm løber hen over et stillestaaende Vand, hvis Dele paa samme Maade sættes i en rullende Bevægelse uden at følge Strømmens Løb. Som Følge heraf sætter jeg Grænd- sen for Modstanden ved en Vandstrøm: m . vQ — 0,025 . ............................. (13) og den Modstandskraft, som paavirker hver Masse-Eenhed af en saadan Strøm, kan da efter Formlen (10) fremstilles ved: j 2 ................................. g± = 0,025 . 4.....................................(44) J l ’ H Idet jeg saaledes omstændeligt troer at have paaviist, at alle mig bekjendle Er- faringer angaaende Vandets Bevægelse i Strømme med constant Hastighed, bekræfte Rig- tigheden af den opstillede Theori, skal jeg blot bemærke, at denne omstændelige Behand- ling af de bekjendte Strømningsforhold har sin Grund i, at jeg, forinden jeg byggede videre paa Theorien, ønskede at gjøre det fuldkommen klart, at denne i det Hele taget tør be- tragtes som correct. Jeg gaaer nu videre for at søge at bestemme Lovene for Vandels Bevægelse i Strømme hvis Hastighed varierer med Længden af den gjennemløbne Bane, hvorved jeg dog vil indskrænke mig til alene at betragte permanente Strømme, hvori Vandet uaf-