Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet
Forfatter: A. Colding
År: 1870
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 151
UDK: 532.5
Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
52
hængigt af Tiden stedse bevæger sig under de samme Forhold i et hvilketsomhelst Punkt
af Ledningen. For at simplificere denne Undersøgelse ville vi desuden antage Ledningens
Tværsnitsform at være en saadan, at alle Dele af Strømmen, som ligge i samme Afstand
fra Ledningens Overflade, bevæge sig med samme Hastighed i et vilkaarligt Tværsnit, som
vi betragte; thi da ville alle de Strømelernenter, som bevæge sig under Paavirkning af det
samme Element af Ledningens Overflade, være beliggende mellem de to paa hinanden føl-
gende Normaler, der begrændse det nævnte Element af Ledningens Overflade.
Lad det vilkaarlige Tværsnit paa Ledningen være betegnet
Fig. VII.
c ved hosstaaende Figur VII, hvori AMNB betegner den givne
// Lednings Overflade, AEFB Vandstrømmen, som bevæger sig paa
/ denne Ledning, og EmnF det frie Vandspeil eller den Hastig"
-F hedscurve, der svarer til den største Hastighed, som vi betegne
p// med V. CM = CN = R fremstiller dernæst tvende paa hin-
anden følgende Normaler til Ledningens Overflade, hvilke altsaa
m ’ fuldstændigt begrændse den Deel MmnN af den betragtede Strøm,
'som bevæger sig paa den uendelig lille Deel MN og alene er
paavirket af den Ledningsmodstand som skyldes MN. Af det
hele Slrømelement MmnN, som bevæger sig paa MA7, ville vi betragte et vilkaailigt Ele-
ment PQQ1Pi1 hvis Hastighed er v, og som antages at ligge i Afstanden CP = CQ = r
fra Punktet C, medens den ved EmnF betegnede Elementoverflade, som har Hastigheden V,
ligger i Afstanden Cm = Cn = a fra Punktet C. Betegne vi fremdeles Heldningsvinklen
imellem de to paa hinanden følgende Normaler CM og CN ved d6, saa kan Tværsnits-
arealet PQ Qt Pt af det uendeligt lille Strømelement i Afstanden r fra Punktet C fremstilles
ved: rdrdO; betegnes Fluidets Tæthed ved q, kan dets Masse for en Længde - Eenhed
fremstilles ved:
q .rdrdO.
Antage vi dernæst, at Strømmen, naar den naaer det betragtede Tværsnit, har gjen-
nemløbet en Længde — Z, og at Vandspeilet samtidigt har sænket sig igjennem Høiden u, saa
du
kan Vandspejlets Fald i det betragtede Tværsnit fremstilles ved:—; betegnes endvidere
Tyngdekraften ved g, kan den fra samme hidrørende bevægende Kraft for det betragtede
Masse-Element fremstilles ved:
g . qrdrdO.
dl '
Denne Kraft, som virker i Strømmens Retning, er dog ikke den eneste, som paa-
virker det betragtede Masse-Element i det omtalte Tværsnit; thi deels glider Strømelementet
PQQ\P\ paa den underliggende Vandmasse P^Q^NM, som har en mindre Hastig-
hed end PQQlPl, hvorved det paavirkes af en Reaction, som skyldes P^QiNM's