Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

71 151 Atlantiske Ocean*), at Golfstrømmen har sin største Hastighed i Maanederne Juli, August og tildeels September, fordi den østlige Vind i de tropiske Have paa den Tid er stærkest og driver meest Vand ind i det caraibiske Hav, og anslaaer navnlig dens Hastighed i Snæv- ringen ved Bemini for Juli, August og Septbr. til 4 å 5 Qvartniiil i Timen. Det paastaaes fremdeles, at man har bestemte Erfaringer for, at Golfstrømmens Hastighed forøges, naar der i den mexikanske Bugt i længere Tid blæser Nordenvinde eller i Atlanterhavet østlige Vinde, hvorimod Vestenvinde formindske Hastigheden, saa at det endog underliden skal kunne indlræde, at Golf’strømmen flyder ganske langsomt igjennem Floridastrædet. De nyere Undersøgelser have, som alt bemærket, godtgjort, at Vandet i Golfstrømmen, for- uden at have en fremadskridende Bevægelse, tillige har en Bevægelse til Siden; men dette var ogsaa tidligere udledet af Erfaring, idet det var en almindelig Kjendsgjerning, at alle Gjenslande, som flød paa Strømmen, efterhaanden dreve af til Siderne; Maury bemærker derom udtrykkeligt i The physical geography of the sea**), at ifølge denne Kjendsgjerning maa Golfslrømmens Overflade have Form af et Tag, med Fald fra Midten til Siderne. Det er fremdeles en Kjendsgjerning, at Golfslrømmen ikke løber med samme Hastighed i hele dens Brede, men at den derimod stribeviis løber mere og mindre hurtigt, samt at der overalt i Strømmen viser sig stærke Oplægninger fra Dybet, som give Anledning til de berygtede Havhvirvler (Races) og til voldsomme Brydninger, som give Havet Udseende af at være fuldt af Klipper og Skjær. Fra Newfoundland, hvor Golfstrømmen har en Hastighed af 2 Fod pr. See., fort- sætter den sit Løb videre i ostnordostlig Retning forbi Azorerne; efterat have gjennem- løbet en Længde af c. 300 Miil, er dens Hastighed aflaget til 0,6 Fod pr. See. sam- tidigt med, at dens Brede er voxet fra 80 til c. 200 Miil. Naar Strømmen har naaet 25° vestlig Længde fra Greenwich, efter at have gjennemløbet en Længde af c. 750 Miil fra Bemini, deler den sig efter Berghaus’ Angivelse i to Grene, nemlig i en sydgaaende Green at c. 100 Miils Brede, der sætter ned imod den afrikanske Kyst med en Hastighed af 0,6 lod pr. See., og en nordgaaende Green, der følger de engelske Kyster op imod Is- land gjennem en Middellængde af omtrent 200 Miil, hvilken Strækning gjennemløbes med en Hastighed, der aftager fra 0,6 Fod til 0,3 Fod pr. See., samtidigt med, at Strøm- mens Brede udvider sig fra 100 til 150 Miil. Naar den har naaet den 60de Bredegrad, afgiver den, langs Islands sydlige og sydvestlige Kyst, en varm Sidestrøm, som, ifølge Berghaus’ Angivelse, deels løber Nordvest over imod den. østgrønlandske Polarstrøm, deels følger langs denne Polarstrøm imod Syd. Golfstrømmens Hovedarm bøier derimod Øster *) An Investigation on the Currents of the Atlantic Ocean. London 1832. **) Oversat af H. J. Miiller, Captl. i den norske Marine. Christiania. 1865. Vidensk. Selsk. Skr. 5 Række, naturvidensk. og malhem. Afd. 9 B. 111. 20