Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

152 72 hen imod Norge, saasnart den har passeret Skotlands Nordspids, og løber derpaa langs med den norske Kyst i nordostlig Retning indtil lishavet, hvori den udtømmer sig. De Masser af varmt Vand, som gjennem Golfslrømmen tilflyde lishavet og som naturligviis betydeligt bidrage til paa visse Strækninger at holde dette Hav iisfrit, afkjøles efterhaanden indtil Frysepunktet og give saaledes Anledning til Dannelsen af de bekjendte Polarstrømme, der fra lishavet tilstrømme Atlanterhavet i to store Hovedstrømme, den ene Øst, den anden Vest for Grønland. Fra den nordligste Deel af lishavet, som vi kjende, nemlig fra 80° N. B. og 5° 0. L. for Greenwich, Vest for Spitzbergen, gaaer den ene af disse Polarstrømrne, belæsset med Driviis, ned imod Sydvest. Paa 70° N. B. og 23° V. L. berører denne Strøm Grønlands Østkyst, hvilken den derefter vedbliver at følge indtil Gap Farvel. Naar denne Strøm, der regnes at have en Brede af 40 Miil, og en Hastighed af % Fod pr. See., har passeret Cap Farvel, bøier den Sønden om Grøn- land, løber rundt om Landet, først Vest og senere Nordvest hen, indtil den er kommet et Par Bredegrader op i Davisstrædet. Her bøier den Vester og Sydvest over imod Kysten af Labrador, som den derpaa følger Sydost hen, i Forening med den anden store Polarstrøm, der kommer ned fra lishavet igjennem Baffinsbugten, Hudsonsstrædet, m. fl. Eiler at være ankommen til Newfoundland, hvor den sender en Green ind i St. Lorenzbugten gjennem Strædet ved Belleisle, løber Polarstrømmen, i en Brede af omtrent 50 Miil, videre frem imod Sydost med en Hastighed af 12 Qvartmiil i Døgnet eller | Fod pr. See. indtil Østsiden af Newfound- land. Her bøier Strømmen imod Syd, idet den følger Østkysten al Landet indtil forbi Cap Race, og passerer dørpaa over Newfoundlands store Banke til den møder Golfstiøinmcn, hvilken den derpaa deelviis følger langs den amerikanske Kyst indtil Kysten al Moiida; medens den Deel af Polarstrømmen, som ikke følger Golfstrømmen imod Sydvest, sædvanligt antages at løbe under Golfstrømmen Øst for Newfoundland og dereiter at fortsætte Veien i sydostlig Retning over imod den afrikanske Kyst, hvor [lavvandet har en forholdsviis lav Temperatur. For nu ved Hjælp af de i det Foregaaende fremstillede Love for Vandets Bevægelse i almindelige Ledninger at kunne udlede Lovene for Bevægelsen af disse umaadelige Hav- strømme, er det naturligviis først nødvendigt at søge at komme til Erkjendelse af de Kræfter, som fremkalde og vedligeholde disse Strømmes Løb. I The physical geography of the sea bemærker Capitain Maury: «Golfstrømmen er en Flod i Havet; i den stærkeste Tørke mangler den aldrig Vand, i dens mægtigste Op- svulmen flyder den aldrig over; .dens Bredder og dens Bund ere af koldt, dens Strøm er af varmt Vand; den udspringer i den mexikanske Bugt og udtømmer sig i lishavet;