Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

73 153 i hele Verden gives der ingen mere majestætisk Strøm.» Dens Løb er hurtigere end Mississippis og Amazonens, og dens Vandmasse er mere end tusinde Gange større. En Mængde forskjellige Meninger og Gisninger over Golfstrømmens Aarsag og Væsen ere bievne opstillede for at forklare denne Strøms Løb; men Maury troer, at man nu meest helder til den Mening, at saavel denne som andre vedvarende Strømme i Havet væsentligt ere foranledigede ved den bestandige Forskjel, som Temperatur og Sallmængde foraarsager i Vandets specifiske Vægt. Da en s.aadan Forskjel i Vægtfylde efter hans Anskuelse ikke kan bestaae med Ligevægten, maae de store Havstrømme sæltes i Bevægelse; men da de Kræfter, som forrykke Ligevægten i Havet ere ligesaa ufortrødne som Varmen og Kulden, kræver Ligevægtens Gjenoprettelse et System af stedsevarende (permanente) Strømme. I tid- ligere Tider betragtede man Golfstrømmen som en Fortsættelse af Mississippi; men denne Mening maatte forkastes, da det blev paaviist, at Golfstrømmens Vandføring var mere end tusinde Gange større end Mississippis, og da Golfstrømmens Vand tilmed fandtes at være salt medens Flodvandet var fersk. Den Mening, som derefter vandt størst Tiltro hos de Søfarende var efter Maury’s Angivelse den, som blev fremsat af den berømte Benjamin Franklin, der betragtede Golfstrømrnen, som en Virkning af Passatvindene, hvilke efter hans Mening trykke paa Havfladen under Troperne og derved bevirke en Opstemning af Vandet imod Sydvest og en Bevægelse af samme ind i det caraibiske Hav, hvorfra det søger Udvei gjennem den mexikanske Bugt og Golfstrømrnen. Capitain Maury benægter bestemt Rigtigheden af Franklins Theori, som forøvrigt forsvares af Mange, bl. A. af Rennell, der ligesaa bestemt fraskriver de af Maury opstillede Aarsager, nemlig Fordampning, Temperatur, Salte, Muslinger etc., enhver Betydning med Hensyn til Havstrømmenes Dannelse. Maury indrømmer vel, at Passaterne kunne hjælpe til at give Golfstrømmen dens Hastighed, men paastaaer paa den anden Side, at disse Vinde ere ude af Stand til at give en Vand- masse, saa stor som Golfstrømmen, et saadant Moment, at den alene paa Grund deraf kan gjennemkrydse Atlanterhavet fra Amerika indtil Europas Kyster i en saa bestemt udpræget Strøm som Tilfældet er. Maury henviser i saa Henseende til Niagara som «en uhyre Flod», hvis Vand løber ned i en lavere Slette, saaledes som Golfstrømmen, efter Franklins Anskuelse, antages at gjore; men han fremhæver da tillige, at denne Strøm, istedetfor i mange Miil at bevare sin Characteer som en særskilt og tydelig begrændset Flod gjennem Ontario-Søen, strax breder sig ud og taber sig i Indsøen. Maury gjør endvidere opmærksom paa, at i Som- mertiden, hvor Golfstrømrnen fører sin største Vandmasse gjennem Strædet ved Florida og løber Nordpaa med størst Hastighed, løber der en Koldvandsstrøm med lige saa stor Hastighed imod Syd fra Baffinsbuglen, Labrador og de nordlige Kyster af Amerika, og han stiller nu det Spørgsmaal: «Hvor er den Passat, som giver Baffinsbuglen en høiere Vandstand eller som blot trykker paa og hjælper til at sætte denne Koldvandsslrøm 20*