Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

154 74 Bevægelse?»—Ved Newfoundlands Banker, hvor denne Koldvandsslrøm møder Golfstrømmen, deler Polarstrømmen sig efter Maury’s Angivelse i to Strømme, hvoraf den ene løber under Golfstrømmen og tilsidst udtømmer sig i det caraibiske Hav, hvor man har fundet Vandet i Dybet at have en Temperatur, der er langt under Jordskorpens Middelvarme og næsten lige saa koldt, som i en tilsvarende Dybde ved Spidsborgens Kyster, medens den anden Green af Koldvandsstrømmen fra Labrador ifølge Maury løber Sydvest hen mellem Golf- strømmen og Amerikas Kyster, indtil den tilsidst synes at udmunde i den mexikanske Bugt, hvor Vandspejlet efter Franklins Theori skulde have et saameget høiere Niveau, at Golf- strømmen derved i en samlet Strøm skulde drives tværs over Atlanterhavet i mere end 800 Miils Længde. Det urimelige, som efter Maury’s Mening ligger i den Franklinske Theori, søger han derefter yderligere at belyse ved nogle Bemærkninger, der grunde sig paa den af Kepler først udtalte Tanke, at Jordrotationen maa udøve en mærkelig Indflydelse paa alle Strømme, der bevæge sig i Retning fra Nord til Syd eller omvendt. Paa det Sted, hvor Golfstrømmen træder ud i det aabne Atlanterhav, siger Maury, nemlig Nord for Bahamaøerne, har Strømmen paa Grund af Jordens Rotation en Hastighed fra Vest til Øst, som langt overstiger den Hastighed, hvormed Vandstrømmen bevæger sig i samme Retning naar den ankommer til Newfoundlands Banker. Fon«kjellen har Strømmen altsaa tabt paa Veien paa Grund af Havets Modstand, hvilken Modstand derfor efter Maury’s Beregning maa beløbe sig til mange Atmosphærers Tryk. «Er det tænkeligt», spørger Maury, «at Trykket af de spagfærdige Passatvinde kan overvinde en saadan Modstand eller frembringe den Virkning, man har tillagt dem? — Intet uden en stadigt virkende Kraft kan vedligeholde Strømmen i Havet eller bringe en Flod til at løbe paa Landet. Var ikke Tyngdekraften, vilde Mississippis Vande forblive i dens Kilder, og var ikke den specifiske Vægt forskjellig, vilde Golfstrørnmens Vande bestandigt forblive i Atlanterhavets tropiske Farvand». For derefter at forklare sine Meninger om Strømforholdene, tænker Maury sig en Klode af Størrelse som Jorden, overalt bedækket med Vand af 200 Favnes Dybde. Han forestiller sig Temperaturen at være den samme overalt, og enhver Kilde til Fordampning og Varmeudslrømniog at være fjernet. Paa denne Klode vilde der altsaa hverken være Vind eller Strøm. Fremdeles tænker han sig alt Vand indenfor Vendekredsene indtil en Dybde af 100 Favne pludseligt forvandlet til Olie; derved vilde Ligevægten være forstyrret, og et al- mindeligt System af Strømme og Modstrømme maatte da opstaae. Olien maatte i et sammen- hængende Lag flyde hen imod Polerne, medens Vandet i en nedre Strøm maatte bevæge sig imod Æqvator. I det Øieblik, da Olien træder ind i Polaregnen, tænker han sig den paany forvandlet til Vand, som i en Understrøm løber tilbage til Æqvator, men naar det saa- ledes tilbagestrømmende Vand, som en Understrøm igjen ankommer indenfor Vendecirklerne, tænker han sig det atter forvandlet til Olie, som stiger op li! Overfladen for der at udbrede