Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

Forfatter: A. Colding

År: 1870

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 151

UDK: 532.5

Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
75 155 sig. Paa denne Maade maa der da opstaae et System af tropiske og polære Strømme. Maury tænker sig nu videre, at Kloden sættes i omdreiende Bevægelse fra Vest til Øst om dens Axe, en Gang rundt i 24 Timer. Enhver Oliepartikkel vilde da, ifølge Maury’s Angivelse, nænne sig Polen i en spiralformet Bane med større og større østlig Hastighed, indtil den ende- lig vilde naae Polen og fare rundt om denne med en Hastighed af omtrent 225 Miil i Timen, hvilken er Jordens og altsaa ogsaa Vandets Hastighed under Æqvator. Naar Oliepartiklen derpaa blev til Vand og tabte sin Hastighed, vilde den atter nærme sig Troperne i modsat Retning efter en lignende Spiral. Hvis Forholdene mellem Hav og Land tillige tænkes fordeelt paa samme Maade, som Tilfældet er paa selve Jordoverfladen, saa vil nød- vendigviis det eensformige Strømsystem afbrydes af de mange forskjellige locale Forhold, hvorved der da paa nogle Steder kunde fremkomme Strømme, som vilde overgaae de andre baade i Størrelse og Hastighed. Men ikke destomindre vil et System af Strømme og Mod- strømme bestandigt vedblive deres Løb imellem Æqvator og begge Polerne. — «Kunne ikke de koldere Vande fra Norden, og de fra den mexikanske Bugt kommende varme Vande, der ved den tropiske Hede ere gjorte lettere, ialtfald indtil en vis Grad siges at forholde sig til hinanden som Vandet og Olien i vort Exempel?» spørger Capilain Maury. — Den af Maury saaledes udtalte Tanke, at Havvandet strømmer fra Æqvatorialegnene langs Overfladen imod Polerne, fordi det er mindre væglfuldt end det underliggende Havvand, som imidlertid maa strømme fra Polarhavene imod Æqvator i en nedre Strøm, forekommer mig ikke blot sindrig og naturlig, men jeg troer endog at turde paastaae, at den til en vis Grad er rigtig. Desto mere har det maaltet undret mig at see, at Maury, istedetfor at forfølge denne Tanke og gjøre sig det klart, hvorfor Olien vilde flyde imod Polerne og hvorfor Vandet vilde flyde i Understrømmen tilbage til Æqvator, factisk forlader denne rigtige Tanke for i dens Sted at fordybe sig i Betragtninger over den store Fordampning, formedelst Passatvindene, og den derved fremkaldte store Saltholdighed af Vandet i de tropiske Have, navnlig i det caraibiske Hav, — Betragtninger, som tilsidst lede ham til at antage, at Golfstrømmen dannes af Vandet i det caraibiske Hav, fordi dette Vand har en større Vægtfylde end Atlanterhavets Vand, som netop derfor fortrænges. Det er nemlig tydeligt, at det aldeles ikke kan have staaet klart for Maury, hvorfor Olien paa hans tænkte Klode vilde flyde imod Polerne og hvorfor Vandet vilde flyde tilbage mod Æqvator; thi havde delte været ham indlysende, maatle han ogsaa have indseet Nødvendigheden af, at Havfladen under Æqvator i det be- tragtede Tilfælde maatte indtage en betydelig høiere Stand end under Polerne, samt at Hav- fladen for de permanente Strømme, som han tænker sig, maatte indstille sig med et Fald imod Polerne, som vel kunde være tilstrækkelig til at fremkalde de Overfladestrømme, hvis Aarsag han søger at finde. Havde xMaury indseet og gjort sig tydeligt, at saalænge Olie- lagets Overflade ikke laae c. 10 Favne høiere end Vandspeilet, vilde der ved Bunden af det 100 Favne dybe Olielag være et mindre Tryk paa en Overflade-Eenhed end i samme Dybde