Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

156 76 under Vandspeilet i Polaregnene, saa vilde han ogsaa have indseet, at Franklin sandsynlig- viis havde Ret, naar han paastod, at Vandel i den mexikanske Bugt har en høiere Stand end Vandet i det nordlige Atlanterhav, samt at Golfstrømmens Løb idetmindste for en Deel har sin Aarsag i delte Fald; han vilde tilmed have været paa det Rene med at naar Olielagets Overflade under Æqvator ikke stod 10 Favne høiere end Vandspeilet under Polerne, vilde der desuden findes en bevægende Kraft i Dybden, som vilde være til- strækkelig til at drive Vandet i Understrømme tilbage til Æqvator, uagtet Overfladen havde en meget høiere Stand end under Polerne. Istedetfor saaledes grundigt at gjennerntænke sin utvivlsomt rigtige Tanke og forfølge dens Conseqventser, holder Maury derimod fast ved den urigtige, at Vandspeilet i den mexikanske Bugt har samme Høidebeliggenhed, som Vandspeilet i det nordlige Atlanterhav; for paa dette Grundlag at forklare Golfstrømmens Aarsag og Løb gjennem Atlanterhavet griber han den stik modsatte Hypothese nemlig, at betragte Vandet under Troperne som mere vægtfuldt end Vandet i de tempererede [Jave. Men idet han derved, uden selv ret at mærke det, lægger to fuldkommen stridende An- skuelser til Grund for sine Betragtninger over Golfstrømmens Oprindelse bliver det ham nalurligviis umuligt at komme til Klarhed i Anskuelse angaaende Strømforholdene, hvilket ogsaa tydeligt nok fremgaaer af følgende Slutnings-Bemærkning: Hvad der nu er Aarsag til, at disse Passatvande forblive paa Overfladen, — om det er Vandpartiklernes Sammen- hængskraft, der er bleven forøget; om det er, fordi Udvidelsen, foranlediget af den tropiske Zones Ilede, formaaer at opveie den forøgede Salthed; om det er paa Grund af den lave Temperatur og store Saltholdighed af de undersøiske Vande i det tropiske Hav; eller endelig af alle disse Aarsager tilsammen, — nok er det, vi vide med Vished, at de forblive paa Overfladen, og at de som en overfladisk Strøm vandre ind i det caraibiske Uav. Pas- saterne kunne hjælpe til at drive Vandet ind i dette Hav; men selv om vi antage, at den Vandmængde, som saaledes drives derind, er nok saa stor, hvad er det saa for en Kraft, som driver det videre med Golfstrømmen lige til Europas Kyster? Aarsagen er den, at det finder Plads der, fordi Vandets specifiske Vægt er forskjellig for de tropiske Have og for de nordlige og kolde Oceaner. — — «Hvor vi henlægge Sædet for den bevægende Kraft, kan være ligegyldigt; ligesaa godt i de nordlige Have som i de tropiske». — At der fra'et saa uklart Standpunkt ikke kan opnaaes et klart Blik paa Strømforholdene er indlysende. For at bringe Sagen paa det rigtige Spor, maae vi forlade Maury’s Hovedtanke, at Havet har en større Vægtfylde under Troperne end i de tempererede Egne, og istedet derfor gaae ud fra hans første Tanke, at Vægtfylden af Havvandet er mindst under Troperne og voxer imod Polerne. Herved skal jeg dog ikke undlade at bemærke, at Maury, den- gang han nedskrev sine Anskuelser, ingen Midler havde til at afgjøre om Vandet under Æqvator virkelig har en større eller mindre Vægtfylde end Vandet i Polarhavene; thi