Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

Forfatter: A. Colding

År: 1870

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 151

UDK: 532.5

Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
89 169 Sæltes nu i Overensstemmelse med det tidligere omtalte Havvandets Tæthed i 500 Favnes Dybde = 1, findes ifølge Formlen (58), idet vi indsætte q = 1 og 6 = 8°, at Po- larstrørnmens Saltholdighed maa være 35,5 pr. Mille, samt at Saltholdigheden for Golf- slrømmen og Atlanterhavet, hvori 0— 12,5°, maa være = 36,3 pr. Mille; det kan derved bemærkes, at disse Sallrnængdcr fuldkommen synes at svare til hvad Forchhammer har fundet ved sine Undersøgelser over Søvandet. Men betragtes disse Mængder af Salt som Middelværdier for [lavvandets Salthol- dighed, kunne vi let bestemme dettes Tæthed for hver 100 Favnes Dybde ved Hjælp af de ovenfor angivne Temperaturer saml Formlen (58). Udføres Beregningerne, finde vi Vandels Tæthed at være følgende: For Dybder i Favne fra. . 0-100 100-200 200-300 300—400 400-500 Middel tællied Polarstrømmens Tæthed . Golfstrommens & 1 Atlanterhavets Tæthed) 0,9980 0,9969 0,9991 0,9984 0,9994 0,9990 0,9998 0,9995 1,0000 1,0000 0,9993 0,9988 Indsættes disse Middeltætheder for q i Formlen (59), finde vi, at Polarstrømmens Vandstand ved Cap Canaveral ligger 2,1 Fod over Nul, og at Golfstrømmen og Atlanterhavet ligge 3,6 Fod over «Maalefladen». Den omtrentlige Høide, hvori Havfladen af den mexikanske Bugt herefter maa antages at ligge over «Maalefladen», er altsaa 9| Fod. Nordost-Passaten tvinger altsaa den æqvatoriale Overfladestrøm, som, paa Grund af Havvandets mindre Tæthed under Troperne, vilde flyde i en svag, men udbredt Strøm fra Æqvator imod Polen, til at bevæge sig igjennem det caraibiske Hav og den mexikanske Bugt indtil Floridastrædet, hvor den æqvatoriale Strøm forvandles fra en svag, udbredt Strøm til den overordentlig kraftige, men stærkt indknebne Golfstrøm, der udtømmer sig i det aabne Atlanterhav, Norden for Passatbeltet. Fandtes der ingen Passatvind, vilde Havfladen under Troperne efter hvad vi have seet ligge 6| Kod over «Maalefladen»; men ved S. O.-Passatens Tryk paa Havfladen og N. O.-Pas- satens Modtryk stuves Atlanterhavets Vand høiere op i den mexikanske Bugt, omtrent 3 Fod, indtil det Fald af Vandspeilet er tilveiebragt, som er istand til at aflede Vandet imod Nord gjennem Floridastrædet lige saa hurtigt som det tilstrømmer fra Syd. Naar Golfstrømmen har naaet Georgias Kyst, udenfor Beltet af de stadige Passatvinde, kan den lige saalidt som selve At- lanterhavet antdges at være opstemmet af Passaten; idet den ankommer paa Høiden af St. Augustine, synes den altsaa alene fremdreven af sin medbragte levende Kraft i Forening med den Virkning af Tyngdekraften, som skyldes Vandspejlets Fald imod Nord paa Grund af (lavvandets voxende Tæthed i denne Retning.