Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

170 90 Da imidlertid Faldet af Vandspejlet fra St. Augustine indtil Polarliavet kun beløber sig til 3,5 Fod, er det klart af det Foregaaende, at hverken Havets Vægtfyldeforhold og det deraf resulterende Vandspeilsfald, eiheller Strømmens medbragte levende Kraft, vil være istand til at drive Golfstrømmen frem igjennem den lange Bane, som den beskriver. Fra den 30te Bredegrad maa Golfstrømmen derfor være paavirket af en bevægende Kraft, som vi hidtil ikke have været opmærksomme paa, skjøndt den har en saadan Størrelse, at den udgjør den væsent- lige Aarsag til Golfstrømmens Løb fra St. Augustine, langs Kysten at Amerika forbi Newfound- land og videre gjennem Atlanterhavet til Europas Kyster, samt langs disse til del nordlige lishav. Det synes maaskee umuligt, at en saadan Kraft kan have undgaael vor Opmærk- somhed, og dog forholder det sig saaledes, at vi hidtil have overseet, hvad der sandsynligviis er Hovedaarsagen ikke blot til Golfstrømmens Løb, men til mangfoldige andre store Strømninger baade i Havet og i Luften. Selve Kraften, der fremkalder disse storartede Strømningsforhold, er os ingenlunde ubekjendt, eftersom den, som jeg skal vise, har sin Grund i Jordens daglige Rotation om sin Axe; hvad der derimod, saavidt mig bekjendt, hidindtil har været overseet, er, at denne Kraft nødvendigviis maa virke som en drivende Kraft for alle Strømme, der bevæge sig paa Jordoverfladen. Grunden til at dette ikke er blevet bemærket er aaben- bart den, at vor Kundskab til Vandets Strømningsforhold og til [lavstrømningerne i Sær- deleshed hidtil har været saa ufuldkommen, at det ikke har været muligt at paavise, hvor stor den drivende Kraft for Golfstrømmen nødvendigviis maa være. . At Jordens Rotation maa udøve en mærkelig Indflydelse paa alle Strømme, der be- væge sig fra Syd til Nord eller omvendt, er en bekjendt Sag, der er saa gammel, at den berømte Kepler oprindeligt skal have paaviist Nødvendigheden deraf*). Denne Mening har senere bestandig vundet Anerkjendelse, navnlig for Luftstrømningernes Vedkommende, der paa det Fuldstændigste synes at bekræfte Rigtigheden af den Keplerske Fremstilling af Jord- rotationens Indflydelse paa Luftstrømmenes Retning. For disses Vedkommende kan det navnlig betragtes som almindeligt erkjendt, at der fra Æqvator gaae Strømme baade mod Nord og mod Syd i de øvre Dele af Athmosphæren, at disse Luftstrømme bevæge sig som Nordvestvinde paa den sydlige Halvkugle og som Sydvestvinde paa den nordlige Halvkugle, fordi de bevægede Luftpartikler under deres Vandring imod Polerne uophørligt have en større Omdreiningshastighed omkring Jordaxen, end de Dele af Jordoverfladen, henover hvilke de strømme. Med Hensyn til Luftstrømningerne staaer det fremdeles fast, at den østlige Retning, hvormed de koldere Luftstrømme, kommende fra Nord og fra Syd ned ) Geschichte des Golfstroms von I. G. Kohl. Bremen 1868. p. 87.