Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme
Forfatter: J. Mygge
År: 1899
Forlag: H. HAGERUPS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 127
UDK: 537 531
AF
J. MYGGE
DK. MED.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
JVbZr(u)' ére mere stemte for den Antagelse, at det drejer
sig om en perifer Neuritis. For en Virkning paa Central-
nervesystemet, eller dog gennem samme, synes de som
Følge af Bestraalingen iagttagne Symptomer fra Cir-
kulations- og Fordøjelsesorganernes Side at tale.
Disse have bestaaet i stærk Hjærtebanken, uregelmæssig
Puls med forbigaaende forøget Spænding, Seguy og
og Qvénisset(iy), Destoti™), samt i Diarrhoer, Koliker,
Brækninger(12), Walsh (17).
Om hensynsløs Experimenteren med Röntgenstraaler
kan betinge direkte Livsfare, er tvivlsomt, men i et
af Walsh (17) iagttaget Tilfælde optraadte der dog efter
Bestraaling af Hovedet ret alarmerende Symptomer,
Hovedpine, Svimmelhed, Brækning, Diarrhoe, høj Tempera-
tur og Prostration, og Rosenfeld har henledet Opmærk-
somheden paa, at to tyske Professorer, som i Röntgen-
straalernes tidligste Tid arbejdede særdeles meget med
disse, døde pludseligt (18). Under alle Omstændigheder
turde der være Grund til at advare Folk med Hjærtesyg-
domme eller med et let paavirkeligt vasomotorisk Nerve-
system imod Dag ud Dag ind og i timevis at experimen-
tere med Straalerne, navnlig i smaa, slet ventilerede Rum,
i alt Fald naar der anvendes Ruhmkorffer. Det synes
nemlig, efter samstemmende Beretninger fra forskellige
Sider, Monelll™) og Brokowl*0), og efter direkte For-
søg af Destoti™), som om de skadelige Virkninger saa vel
paa Nervesystemet som paa Huden ere langt mindre at
befrygte, naar der som Elektricitetskilde benyttes Influenz-
maskine.
Naar der bliver Talen om Straalernes skadelige
Virkninger paa Huden bør man imidlertid drage et
Skjel imellem dem, som kunne ventes at komme til Iagt-
tagelse hos Patienter, der gennemlyses i diagnostisk Øje-
med, og dem som man kan træffe hos Experimentatorer.
De første skrive sig saa godt som alle fra Forsøgenes
første Tid, og skyldes, paa ganske enkelte Undtagelser
nær, tekniske Fejl ved disse. De kunne derfor under til-
børlig Hensyntagen til den moderne Teknik med næsten
absolut Sikkerhed undgaaes ved diagnostiske Forsøg, og
der findes da ogsaa adskillige Undersøgere, som ved
mange Hundreder af Forsøg aldrig have set den fjærneste
Antydning til dem, saaledes Sco(((21), Sennl™) og Forf.
I Regelen er der kun iagttaget Erythemer, Haaraffald,
Exfoliation, Vesikel- og Phlyktænedannelse, men i enkelte
8*