Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme

15 Spænding, til Fremstilling af Röntgenstraaler. Denne Fremgangsmaade tillader Anvendelsen af forholdsvis smaa Induktorier men komplicerer det i Forvejen indviklede Apparat ikke saa lidt. Bretoris Forslag om at omsætte den kontinuerlige Strøm til saakaldte trefase Strømme kræver foruden et indviklet Apparat Anvendelsen af sær- egne Lamper og synes ikke at være realiseret. I al Al- mindelighed kan man sige, at Valget af Elektricitetskilde bliver afhængigt af, hvilke Fordringer der skal stilles til Apparatet, og af de ydre Omstændigheder, hvorunder dette skal installeres eller anvendes. Under Hensyntagen til disse Momenter bliver der i Regelen kun faa Muligheder at vælge imellem. Nærmere Oplysninger om Elektricitetskilder kan søges i: Foveau de Counnelles'. Traité de radiographie médicale et scientifique. Paris 1897 p. 27—93, Breton: Rayons cathodiques et rayons X Paris 1897 p. 43—45 og p. 56 —73, Hébert'. La technique des rayons X etc. Paris 1897, Buguet-, Technique médicale des rayons X. Paris 1896, Londe-. Traité pratique de radiographie et de radioscopie; technique et applications médicales. Paris 1898 p. 3—16 og Gocht-. Lehrbuch der Røntgen-Untersuchung zum Gebrauche fiir Mediciner. Stuttgart 1898 p. 18—27. Speciel Anvisning til Benyttelse af Akkumulatorer findes hos Londe op. cit. p. 7—16 og hos Biittner und Muller: Technik und Verwer- thung der Röntgenschen Strahlen im Dienste der årtzlichen Praxis und Wissenschaft. Halle a S. 1897 p. 24—39 — og til Benyttelse af Influenzmaskinen i: Monell'. Manuel of static electricity in X-ray and therapeutic uses. Second edition. New York 1897 p. 97—137, i: Parser-Muhlbacher'. Photografische Aufnahme und Projektion mit Røntgenstrahlen mittelst der Influenz-Elektrisiermaschine. Berlin 1897 p. 5—12 samt i forskellige Artikler i: Les Rayons X for 1898. Strømmen fra en Centralstation eller fra en anden Dynamo maa, forinden den tilføres Induktoriet, passere gennem en Regulator (Rheostat). Denne bestaaer af en lang, temmelig tyk, i Regelen spiralsnoet Traad af Nikel-Jærn eller et andet dertil egnet Metal, som er be- fæstet til en isolerende Plade, f. Ex. af Skifer, og som er inddelt i Afsnit, hvoraf hvert enkelt staaer i Forbindelse med en Kontakt. Disse Kontakter ere ordnede i en eller to bueformige Rækker, og ved Forskydning af en bevæge- lig Vægtstangsarm (Kiirbel), hvis ene Ende glider hen over dem, kan man bevirke, at Strømmen passerer, enten ude- lukkende eller dog fortrinsvis, en vis bestemt Strækning af den Metaltraad, der repræsenterer Modstanden. Jo