Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme

29 navnlig gaaede i Retning af at forandre en og samme Lampes Ydeevne saaledes, at de fra samme udgaaede Röntgenstraaler vilkaarligt kunne gives enten en stor Penetrationsevne, hvorved de blive særligt egnede til Gennemlysning af tykkere Legemsdele, navnlig Bækkenet, eller en udpræget Evne til at paavirke den fotografiske Plade, saaledes at der kommer Skarphed og Kontrast- rigdom i Radiogrammet*). Det er navnlig Campbell- Swinton, Gairdener og Wilson, hvis Navne i denne Forbindelse bør mindes. De ere gaaede ud fra, at Röntgen- straalerne i Forhold til de tvende nævnte Opgaver, der kunne stilles dem, ikke ere homogene men heterogene, og Problemet at differentiere Straalerne i disse Retninger synes for en væsentlig Del at være løst i forskellige Lampemodeller, som Swinton foreviste i The Roentgen Society i Decemb. 1897 (Archives II p. 40—-47). Hvor vidtsaadanne indstillelige eller justerbare Lamper ville faa praktisk Betydning, lader sig endnu ikke afgjøre. At man kan hjælpe sig dem foruden, naar man har et tilstrækkeligt stort Antal almindelige Röntgenlamper til Disposition, er derimod sikkert. Det maa nemlig vel erindres, at medens en altfor »blød« eller en altfor »haard« Lampe er ubrugelig, i alt Fald indtil videre, er en Lampe, som i udpræget, men ikke i for høj Grad, besidder den ene eller den anden af nævnte Egenskaber, ofte at betragte som en værdifuld Akkvisition. Man bør derfor aldrig forcere sine Lamper udover en vis Grænse, men naar denne er naaet, henlægge dem, indtil der kommer en Lejlighed, hvor netop den Haardhedsgrad, som er naaet, er passende. I Almindelighed kan det fastholdes, at bløde Lamper skulle anvendes ved Gennemlysning og navnlig ved Radiografering af forholdsvis tynde Legemsdele, haarde derimod, naar det drejer sig om tykke, men herved maa dog erindres, at naar Haardheden har naaet en vis Grad, saaledes at de udsendte Straaler besidde meget stor Penetra- tionsevne, er deres Evne til at give kontrastrige Radio- grammer ofte kendeligt svækket. Der er ingen Grund til at komme ind paa Beskrivel- *) I sidstnævnte Retning synes man i Amerika at være kommen meget vidt, hvis de Beretninger, i Følge hvilke man i samme Radio- gram skal kunne skjelne mellem Hud, Fedt, Muskler, Knogler — med Adskillelse af Barksubstans og Marv —, Sener, ja endog Arterier og Vener, ere troværdige.