Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme
Forfatter: J. Mygge
År: 1899
Forlag: H. HAGERUPS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 127
UDK: 537 531
AF
J. MYGGE
DK. MED.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
ved hvilken Glasvæggen virker som et dielektrisk Legeme,
der skiller den negative Ladning paa dets Indside fra den
positive paa dets Ydreside.
Den saakaldte perspektiviske Forskydning i
Billedet, der er betinget af, at Röntgenstraalerne udgaa
vifteformigt fra et enkelt Punkt eller dog fra en lille Plet paa
Antikathodespejlet, spiller en mindre vigtig Rolle ved Iagtta-
gelsen paa Skærm, naar Lampen ikke er altfor nær ved
Objektet, end ved Radiograferingen, hvor det tilsigtes at faa
Rede paa Detaillerne, dog maa der ogsaa ved hin tages tilbør-
ligt Hensyn til den. Der er derfor allerede paa dette Sted An-
ledning til at gjøre opmærksom paa, at den i forskellige
Lærebøger givne Anvisning, hvorefter Antikathodespejlet
skal stilles parallelt med Skærmen eller med den foto-
grafiske Plade, ikke er korrekt eller dog ikke har Almen-
gyldighed. Uagtet Röntgen selv*) har paavist, at alle de
fra Spejlet udgaaende Straaler, saa længe deres Emana-
tionsvinkel ikke overskrider 80°, ere lige intense, saa har
han dog tillige ad experimentel Vej godtgjort, at man
faaer desto skarpere Billeder, jo større den Vinkel, som
Skærmen eller den fotografiske Plade danner med Anti-
kathodespejlet, er, forudsat at den ikke overskrider 80°.
Forinden Forf. blev bekendt med disse Undersøgelser,
var han ved at opsøge de centrerede Straaler ved Hjælp
af det tidligere beskrevne simple Apparat, altsaa ad den
praktiske Erfarings Vej, kommen til ganske samme Resultat,
nemlig at man i Regelen faaer mindre perspektivisk For-
skydning, altsaa skarpere og mere korrekte Billeder, naar
man anbringer sin Skærm eller Plade under en, ofte endog
temmelig aaben, Vinkel mod Antikathodespejlet, end naar
de anbringes parallelt med samme.
Radiograferingen.
Jo mere Øvelse Undersøgeren har, og jo bedre det
Apparat, der staaer til hans Disposition er, desto oftere
vil han kunne nøjes med Gennemlysning mod Skærm. I
visse Tilfælde f. Ex. ved Undersøgelse af Bevægelserne i
et eller andet Led, af diaphragmas Bevægelser, af Stør-
relsen af Hjærtekontraktionerne o. s. v., vil sidstnævnte
tilmed ikke kunne erstattes af Radiograferingen, men og-
*) Sitzungsberichte der köngl. preussischen Academie der Wissen-
schaften zu Berlin. Gesammtsitzung vom 13. Mai 1897.