Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme

44 Undersøgere, f. Ex. Londe, Max-Levy. Norris Wol- fenden. Siedentopf og Geroulanos, at Expositionstiden ved Anvendelsen af saadanne Skærme kan afkortes meget betydeligt, — til en Femtedel ja endog til en Tolvte- del af den sædvanlige, — saaledes at de utvivlsomt i Tilfælde, hvor det. gælder Radiografering af tykke Legemsdele, og hvor man kan renoncere paa Skarphed i Billedets Detailler, frembyde meget store Fordele. Londe har f. Eks. kunnet radiografere et Projektil i Hjærnen i et til to Minutter, og de to sidstnævnte Iagttagere en Brystkasse i 75 Sekunder. Der kan endog indtræffe Til- fælde, i hvilke Radiograferingen kun gennem en saadan betydelig Afkortning af Expositionstiden kan føre til et Resultat. Et saadant er meddelt af Hoffmann i Diissel- dorf (Fortschritte I p. 180—183). Et Projektil i Lun- gen laa nemlig saaledes. at det kun kunde iagttages i Skærmbilledet, naar Leveren trængtes ned under dyb Inspiration, og Radiogrammet maatte altsaa tages indenfor det Tidsrum, i hvilket Patienten var i Stand til at holde Vejret, d. v. s. i 40 Sekunder. Forsøget lykkedes fuldstæn- digt, saaledes som to vedføjede Radiogrammer godtgjøre. De af Forf. anstillede Forsøg med Forstærkningsskærm have ikke givet særlig gode Resultater, og Andre her- hjemme have gjort lignende Erfaringer, hvorfor Methoden næppe vil faa nogen almindelig Anvendelse, tilmed da Expositionstiderne ved den sædvanlige Fremgangsmaade ikke kunne siges at være uforholdsmæssig lange. De an- drage nemlig for en Haand */2 til 2 Minutter, for en Albu- eller et Knæled 5 til 6 Minutter, for en Brystkasse caf 10 Minutter. I Udlandets Litteratur vil man kunne finde betydeligt lavere Tal angivne, f. Ex. 10 Sekunder for en Haand. men saadanne Tal have kun betinget Værdi, for saa vidt som de betegne de Minima, hvortil man under excep- tionelt heldige Betingelser kan naa. Man bør imidlertid som Regel gaa ud fra, at en overexponeret Plade kun sjældent, en underexponeret derimod hyppigt, gjør Forsøget resultat- løst, hvorfor man staaer sig ved at vælge relativt lange Expositionstider fremfor principmæssigt at jage efter effekt- fulde Expositions-Minima. Kun hvor man tilsigter for- trinsvis at differentiere Bløddele, saaledes som i et af Forf. radiograferet Tilfælde, hvor der skulde paavises et Neurom i Skinnebenet, maa man afkorte Expositionstiden betydeligt. Momentradiografi er man endnu ikke naaet til, og hvor Hensynet til Patienten kunde gjøre en saadan