Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme
Forfatter: J. Mygge
År: 1899
Forlag: H. HAGERUPS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 127
UDK: 537 531
AF
J. MYGGE
DK. MED.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
ca. 15 Centm., for et større Led 25 til 40 Centm., for en
Brystkasse eller et Bækken ca. 60 Centm. Ved at gaa
ud over disse Afstande, opnaaer man altsaa i Regelen ikke
andet, end at man formindsker Lysintensiteten, og altsaa
maa forøge Expositionstiden til ingen Nytte.
Af Rosenfeld i Breslau er foreslaaet en saakaldet
lagvis Radiografering, ved hvilken vedkommende
Legemsdel exponeres flere Gange men i variabel Tid,
uden at der iøvrigt sker anden Forandring, end at den
fotografiske Plade skiftes. Nogle, f. Ex. Gocht mene, at
Methoden er praktisk uigennemførlig, Andre, og til dem
slutter Forf. sig, mene, at den lejlighedsvis kan anvendes
med Held om end ikke i det Omfang, som Rosenfeld har
tænkt sig. Hvor meget der i saa Henseende endnu er
tilbage at undersøge og at lære, vil bedst fremgaa af, at
Meningerne om, hvorledes Valget af Lampe ved denne
eller hin Opgave skal træffes, endnu ere noget delte. De
Fleste holde vel for, at man ved Radiografering bør
vælge bløde Lamper ved tynde Objekter, relativt haarde
ved tykkere, saaledes som ovenfor p. 29 omtalt, men
Andre, f. Ex. Graves (A. X. R. J. III. p. 317) hævde, at jo
mere en Lampes Lysintensitet nærmer sig sit Maximum
desto større Kontratsrigdom og desto flere Detailler vil
Radiogrammet vise, uanset Objektets Tykkelse. Denne
sidste Synsmaade er maaske rigtig, naar der udeluk-
kende tages Sigte paa Knoglevævet, men næppe, naar de
bløde Væv ogsaa tages i Betragtning.
Den saakaldte Radiostereoskopi og hvad dertil
hører vil finde Omtale under Afsnittet, der handler om
Lokalisering af Fremmedlegemer.
I Regelen vil den Læge, der befatter sig med Radio-
grafering, ikke kunne indlade sig paa den tidsspildende
Fremkaldelse og videre Behandling afPladerne
men maa overlade denne Del af Arbejdet til en Fotograf.
I modsat Fald maa han hos en saadan erhverve sig den
fornødne praktiske Uddannelse og Øvelse i at vurdere
Negativen, under Fremkaldelsen. De Anvisninger, som
kunne gives uden samtidig Indøvelse af Tekniken, kunne
findes i: Vejledning i Fotografi for Amatører og Begyn-
dere, Kjøbenhavn 1896, og hos Londe (1. c. p. 111—114).
Derimod maa enhver Læge, der giver sig af med Radio-
grafi, kunne læse ud af et Radiogram, hvad det gengiver,
og hverken mere eller mindre, og denne Kunst er langt
sværere, end man a priori skulde tro. Overalt, hvor det
4