Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme

Forfatter: J. Mygge

År: 1899

Forlag: H. HAGERUPS FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 127

UDK: 537 531

AF

J. MYGGE

DK. MED.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
 46 ca. 15 Centm., for et større Led 25 til 40 Centm., for en Brystkasse eller et Bækken ca. 60 Centm. Ved at gaa ud over disse Afstande, opnaaer man altsaa i Regelen ikke andet, end at man formindsker Lysintensiteten, og altsaa maa forøge Expositionstiden til ingen Nytte. Af Rosenfeld i Breslau er foreslaaet en saakaldet lagvis Radiografering, ved hvilken vedkommende Legemsdel exponeres flere Gange men i variabel Tid, uden at der iøvrigt sker anden Forandring, end at den fotografiske Plade skiftes. Nogle, f. Ex. Gocht mene, at Methoden er praktisk uigennemførlig, Andre, og til dem slutter Forf. sig, mene, at den lejlighedsvis kan anvendes med Held om end ikke i det Omfang, som Rosenfeld har tænkt sig. Hvor meget der i saa Henseende endnu er tilbage at undersøge og at lære, vil bedst fremgaa af, at Meningerne om, hvorledes Valget af Lampe ved denne eller hin Opgave skal træffes, endnu ere noget delte. De Fleste holde vel for, at man ved Radiografering bør vælge bløde Lamper ved tynde Objekter, relativt haarde ved tykkere, saaledes som ovenfor p. 29 omtalt, men Andre, f. Ex. Graves (A. X. R. J. III. p. 317) hævde, at jo mere en Lampes Lysintensitet nærmer sig sit Maximum desto større Kontratsrigdom og desto flere Detailler vil Radiogrammet vise, uanset Objektets Tykkelse. Denne sidste Synsmaade er maaske rigtig, naar der udeluk- kende tages Sigte paa Knoglevævet, men næppe, naar de bløde Væv ogsaa tages i Betragtning. Den saakaldte Radiostereoskopi og hvad dertil hører vil finde Omtale under Afsnittet, der handler om Lokalisering af Fremmedlegemer. I Regelen vil den Læge, der befatter sig med Radio- grafering, ikke kunne indlade sig paa den tidsspildende Fremkaldelse og videre Behandling afPladerne men maa overlade denne Del af Arbejdet til en Fotograf. I modsat Fald maa han hos en saadan erhverve sig den fornødne praktiske Uddannelse og Øvelse i at vurdere Negativen, under Fremkaldelsen. De Anvisninger, som kunne gives uden samtidig Indøvelse af Tekniken, kunne findes i: Vejledning i Fotografi for Amatører og Begyn- dere, Kjøbenhavn 1896, og hos Londe (1. c. p. 111—114). Derimod maa enhver Læge, der giver sig af med Radio- grafi, kunne læse ud af et Radiogram, hvad det gengiver, og hverken mere eller mindre, og denne Kunst er langt sværere, end man a priori skulde tro. Overalt, hvor det 4