Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme
Forfatter: J. Mygge
År: 1899
Forlag: H. HAGERUPS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 127
UDK: 537 531
AF
J. MYGGE
DK. MED.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
skal derfor indskrænke sig til gennem enkelte Bemærk-
ninger at kaste Strejflys hen over denne Side afRöntgen-
straalernes Virksomhed. I et af M ender meddelt Til-
fælde af epiphysær Exostose paa øverste Ende af tibia
synes Undersøgelsen at have givet væsentlige Holdepunkter
for Diagnosen, der indtil da havde været meget usikker.
Exostoser ville ligesom Periostoser, Enchondro-
mer og maligne Tumorer, de sidste dog kun delvist ogi
ringe Grad, afgive Hindringer for Straalernes Passage, og
derfor i Negativen præsentere sig fuldstændigt eller pletvist
som lyse, i Aftrykket som mer eller mindre mørke, Par-
tier. Hvor det drejer sig om Periostoser eller Nydannelser,
udgaaede fra Periost, vil man jævnligt i Negativen se en
mørkere Stribe paa det Sted, hvor Knoglens naturlige
Grænselinie skulde være at søge, medens en saadan De-
markationslinie fattes, naar det er selve Knoglen, der er
Sædet for Volumenforøgelsen. Herved maa tillige erindres,
at det normale Periost, navnlig paa Steder hvor større
Muskler tage deres Tilhæftning, ofte giver paafaldende
brede Skygger, saaledes at man maa være varsom med
Diagnosen: periostal Fortykkelse. Wa/sÆ(2).
I Modsætning til den hypert rofiske Osteosclerose
give Gummata, paa Grund af deres lette Permeabilitet,
mørke Skygger i Negativen, hvilke træde i Modsætning
til de fra det resterende Knoglevæv hidrørende lysere
Partier. Et Osteosarkom i extrem, inf. radii har Forf.
i sin Tid radiograferet paa Kommunehospitalet, og Billedet
viste med stor Tydelighed saa vel Nydannelsens Begræns-
ning mod det sunde Knoglevæv som det ossøse Bjælke-
værk i dens Indre og gav gode Holdepunkter for det operative
Indgreb. Forf. kan derfor ikke være enig med Oberst, naar
denne udtaler, at Billederne ved Bensvulster i Regelen ere
saa forviskede og uklare, at der ikke lader sig drage be-
stemte og sikre Slutninger af dem. A priori er denne
Paastand ogsaa i Strid med det Faktum, at man kan faa
meget instruktive Strukturbilleder af normale Knogler.
Rarefaktion af Benvævet lader sig ogsaa paa-
vise radiografisk (4). Ved Osteomyeliter og ved Nekroser
er det oftere lykkedes at paavise Tilstedeværelsen af selv
meget smaa Sekvestre, og Regenerationsprocessen
i Knoglevævet efter det operative Indgreb ved disse
Lidelser har man kunnet følge. Det samme gælder, hvor
Indgrebet var foretaget i andre Øjemed, Ollierf*) f. Ex. ved
4*