Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme

84 diagnotiske Hjælpemiddel ogsaa kunde komme til Anven- delse ved Paavisning af sygelige Forandringer i Bløddele, der, saaledes som Hjærne og Rygmarv, ligge helt om- givne af Bendele. Og dog synes det Vidunderlige, om end kun i ganske enkelte Tilfælde og under et Sammen- træf af særlig heldige Omstændigheder, at være sket. Saaledes har Grunmach paa det sidste Naturforsker- og Lægemøde i Dusseldorf meddelt, at han hos et Barn med paafaldende tyndt Kranie har kunnet paavise Skyggen af en cysteagtig, valnødstor Hjærnesvulst, der var udgaaet fra giand ula pinealis. Sektionen viste, at Aarsagen til, at Svulsten gav mørkere Skygge end det omgivende Hjærne- væv og end Knoglerne i Kraniet, var, at den indeholdt Kalkkonkrementer(1). Ogsaa Londe angiver(2), at han, ved Siden af talrige mislykkede Forsøg, har opnaaet en enkelt Gang at erkende en Tumor cerebri, men han gjør ikke nærmere Rede for, under hvilke Forhold. Desværre er Forf. ude af Stand til at kontrollere en Meddelelse af Orici og Bollici i Ferrara, i Følge hvilken de have taget Radiogrammer af et Sarkom i højre Temporallap, og. ligesom Oppenheim og Bucka, have kunnet erkende smaa Tærninger af friskt eller hærdet Hjærnevæv, som de havde anbragt inde i Kraniet paa Kadavere (3). Naar det fra samme Side meddeles, at man gennem Kranier med tynde Vægge f. Ex. hos Børn skal kunne iagttage Hjærnevindingernes Form, navnlig i Regio fronto- parietalis. kunde man være fristet til at tro, at Meddelelsen beroede paa et Fantasifoster, hvis ikke en saa ædruelig Forsker som Macintyre ogsaa, efter hvad der oplystes i Roentgen Society, havde set saa vel Hjærnevindinger som Hjærneventrikler, eller som han selv udtrykte sig, havde set de mere solide Hjærnevæv vel definerede, naar han under Gennemlysningen gradvist forcerede Lampen op til Maximum af dens Ydeevne(4). Efter flere mislykkede Forsøg skal det end videre være lykkedes Webster at radiografere dura mater(5). Naar Rumpf har ment, at man maatte kunne erkende større Blodudtrædninger inde i Rygradskanalen(6), saa har denne Formodning, saa vidt Forf. bekendt, ikke fundet Støtte i praktiske Erfaringer, hvorimod det gentagne Gange er lykke- des at paavise Dislokation af Hvirvellegemer eller Fremmed- legemer indlejrede i disse som Aarsag til perifere Lamninger, Rumpff) og Hojfmann(f. At de Forstyrrelser i Knog- lernes Væxt, der kunne resultere af Lidelser af Central-