Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme

88 R. X. Nr. 18. (19)A. X. R. J. IL p. 293-301. (20) Archives. IL p. 58. (2J) The Lancet. 1896. II. p. 452' og 547 og Centralblatt fur prac- tische Augenheilkunde. 1897. Jan. cit. af Gocht-. Lehrbuch. p. 114. (22) Trans, of the Americ. Ophth. Society. 1897. Ref. i A. X. R. J. IL p. 297. (23) Traité pratique. p. 165. (24) Archives. III. p. 39. (25) Deutsche med. Wochenschrift. 1896. Nr. 40. Archiv fiir La- ryngologie. Bd. 6. Heft I og Fortschritte 1. p. 57—61. (26) ibid. I. p. 165—169. (27) Levy-Dorn i: Deutsche med. Wochenschrift. 1897. V. B. Nr. 1 og Macintyre i: Practitioner. 1897.1. p. 42. Ref. i Fort- schritte. 1. p. 200. (28) De l’exploration des organes internes etc. p. 211. C39) Lehrbuch. p. 85. (30) L. R. X. Nr. 11. (31) l’Odontologie. 28. Febr. 1898. Ref. i L. R. X Nr. 11. f.32) L. R. X. Nr. 9. Cirkulationsorganerne. Hvad den indvortes Medicin har vundet gennem Rønt- gen' s Opdagelse, refererer sigi første Række til disse Organer. Den Første, som tog Opgaven at radiografere Hjærtet op til Behandling var, saa vidt Forf. bekendt, Macintyre, hvis Forsøg gaa saa langt tilbage som til Marts 1896, og som i De- cember s. A. meddelte C), at han havde radiograferet en stor De] normale Hjærter hos Voxne, og at han desuden havde kunnet paavise Udvidning af den ene eller af begge Ventrikler. Et Radiogram, som han gengiver, er ganske vist ikke fejlfrit, idet det viser perspektivisk Fortegning mod Venstre, men det giver dog et ganske godt Begreb om, hvilke Fremtidsudsigter for Bedømmelsen af det om- handlede Organs Størrelse, saa vel som af dets Form og Leje, Radiografien sad inde med. Naar man vil gjøre sig Rede for, om disse Forhaabninger ere bievne skuffede eller ikke gennem senere Meddelelser, bør man, for at kunne anlægge en retfærdig Maaleslok paa disse, tage i Betragtning, at de øvrige diagnostiske Hjælpemidler, som i nævnte Øjemed staa til vor Raadighed, uagtet de ere bievne dyrkede gennem adskillige Decennier, dog endnu jævnlig give saa omtvistelige Resultater, at det i sidste Instans bliver et individuelt Skjøn, der dikterer Resultatet. Man kan derfor ikke med nogen Ret forlange af den ny Undersøgelsesmethode, at den, efter at være prøvet i et Par Aar, allerede nu skulde være i Stand til paa alle Punkter, og uden at der blev Raaderum for Tvivl om dens Exakthed tilbage, at løse de stillede Op- gaver. Alene derved, at den har formaaet at drage saa- danne Opgaver ind under sit Virkeomraade, og at Mulig- heden af, at den vil kunne magte dem, ikke lader sig bestride, har den erhvervet sig Krav paa Lægestandens Op-