De danske Redskabs- og Maskinprøver

121 Tager man de to mindste og de to største Breder fra, hvor Ploven ikke arbejder i sin naturlige Stilling, og med hvilke Pløjning i Praksis ikke finder Sted, vil man se, at Forøgelsen af de 2 Tom., fra 10 Tom. til 12 Tom., slet ikke giver nogen Forøgelse i Kraftforbruget. Yderligere vil man deraf, at Ploven ved den smalle Fure har haft en Dybde af 6,8 Tom., ved den brede Fure derimod kun 5,6 Tom., se, at Furedybden ikke kan holdes ens, naar Plovens Furebrede kommer væsentlig ud over det normale for Ploven. Benytter man den omtalte Arealberegning ved Bereg- ning af Plovens Kraftforbrug og altsaa tillægger Fure- breden lige saa stor Betydning som Furedybden, er man for Furedybdens Vedkommende kommen til det Resultat, at: «ved den dybere Plejning koster det forholdsvis mindre Kraft at løfte en Kubiktomme Jord, end ved grund Pløjning». Ved Proven paa Birkholm 1895 med de amerikanske Plove, var man nærmest tilbøjelig til at antage, at: «det navnlig er ved den større Dybde, at Kraften stiger stærkest». Ved de ved denne Prove gjorte Forsøg med mange forskellige Plove viser det sig, at: «intet af disse Resultater i sin Almindelighed ere rigtige, men det er aldeles afhængig af Muldfjælens Form, om Kraftforbruget stiger forholdsvis stærkere eller mindre stærkt ved den større Dybde». Ser man paa omstaaende Tabel, vil man nemlig se, at medens Rud. Sacks og de amerikanske Plove i Dyb- den fra 6—8 Tom. har en Stigning af 40 fti Kraftfor- bruget og fra 7—8 Tom. af 78 H, saa viser de jyske Plove henholdsvis G 4 og 114 H og Oplovene 100 og 51 ft. Heraf fremgaar det altsaa, at Forøgelsen i Kraftfor- bruget ved den dybere Pløjning simpelthen er afhængig af Muldfjælens Form, og at der ved Plovene med det lange, skraatstillede Bryst finder en Kraftforøgelse Sted med Dybden, medens Plovene med det stejle Bryst alle-