De danske Redskabs- og Maskinprøver

41 særlig ud paa at undersøge Ensartetheden af Saaningen ved de enkelte Maskiner. Den første Forsøgsrække havde til Hensigt at under- søge Ensartetheden af Saaningen fra de for- skellige Saahuller paa samme Maskine, en For- dring, der skulde synes at være saa simpel og naturlig, at man kunde være tilbøjelig til at anse det for overflødigt, at prove den. Forsøgene viste imidlertid, at der var al god Grund til at undersøge dette Forhold. Kun paa nogle af de bedste Maskiner var Uoverensstemmelserne imellem de enkelte Saahuller saa ringe, at man ikke kunde vente en Forbedring; paa alle de andre Maskiner var Forskellen meget betydelig og paa enkelte saa stor, at man maa undres over at Fabrikanterne ikke selv er blevet opmærksom derpaa. Paa et Par Maskiner fandtes saaledes Afvigelser, der vilde svare til, at nogle Huller saaede 8 Skpr. pr. Td. Ld., medens andre saaede 12—14 Skpr. pr. Td. Ld. Ikke ualmindeligt var det, at nogle Saahuller saaede 8 Skpr. pr. Td. Ld., medens andre saaede 10—11 Skpr. Den anden Forsøgsrække gik ud paa at faa en Fore- stilling om den Maade, paa hvilken enhver af Ma- skinerne fordelte Sæden paa Marken. Ved at trække Maskinerne, idet man lod dem saa den aim. Udsædsmængde, henover et stort Stykke Papir, der var overstreget med Tjære, bleve alle Korn, der faldt fra Maskinen, siddende fast netop paa det Sted, hvor de naaede Gulvet, hvorved man fik et tro Billede af, hvorledes Maskinen spredte Sæden. Spredningen var paa mange Maskiner temmelig ufuldkommen, næsten alle Bredsaamaskiner havde den Fejl at saa meget tykkere lige under Saahullerne. Den samme Fejl fandtes, men i langt højere Grad, hos Saamaskiner til Kløverfrø og Rajgræs. Den tredie Forsøgsrække var Hastigli edsforso g, som gik ud paa at undersøge, hvilken Indflydelse den Hastighed, hvormed Maskinen kørtes, udsvede paa Tykkelsen af Udsæden. Forsogene udfortes dels ved Opblokning af Maskinen og Drejning af Drivhjulet med forskellig Ha-