De danske Redskabs- og Maskinprøver

45 frø og Græsfrø blandet sammen. Den almindelige Mening er, at Kløverfrøet vil synke tilbunds i Saakassen og udsaaes først. Ved en Prøve med P. Nielsens (Hillerød) Maskine fandt man imidlertid, at denne Frygt er ugrundet, naar man da ikke blander de lodne Græsarter, som Høj- Havre og lign, imellem. Det viste sig, at saavel ved halv som hel Udsaaning af Saakassen var Forholdet mellem Kløverfrøet og Græsfrøet fuldstændig ens. En Frøsaamaskine fra Rasmussen, Stubbekøbing, kom for sent til Prøven til at deltage i Konkurrencen. Frøkassen og Saaapparatet er anbragt paa en svær Ringtromle (Fig. 8), saa at Froet falder i den Rille, den forreste Ring laver, og dækkes af den bagerste King idet denne klover Kammene. Denne Maade at saa Froet paa sparer meget Arbejde, og i alminde- lige Aar vil Froet spire godt, men Ringtromlen skal være svær, som Rasmussen. Radsaamaskiner og’ R o ef r 0 s a am as k i n er: Den stærke Tørke, der, som tidligere omtalt, hindrede alt det i Marken saaede Korn i at spire, gjorde, at disse Maskiner ikke bleve saa omhyggelig gennemprøvede som ønskeligt var, men da denne Gruppe Maskiner senere ved do statsunderstottede Prøver er underkastet en grundig Arbejdsprøve henvises til Beretningen om denne Prove, Side 100. Af de præmierede Bredsaamaskiner skal her frem- hæves en Bredsaamaskine fra A. C. Rasmussen & Co., Stubbekøbing, der fik 150 Kr. og en Bredsaamaskine fra P. Nielsen, Hillerød, der fik 100 Kr. i Præmie. Hovedresultatet af denne Prove er: Fig. 8. den til dette Brus laves af