Vejleder i Praktisk Telegrafi

4 ler imellem Stangens Yderpunkter. Hver Halvdel at Stangen stryges lige mange Gange, og Stangens Ender faar Poler, der ere modsatte den Pol, hvormed de stry- ges. En Sydpol frembringer saaledes en Nordpol, og en Nordpol en Sydpol. De kraftigste Magneter frembringes dog ved at anbringe det Stykke Staal, der skal magneti- seres, paa Polerne af en Elektromagnet, gjennem hvilken der passerer en galvanisk Strøm. Da Jorden, som omtalt ovenfor, selv er en stor Magnet, virker den stadig paa Gjenstande paa dens Over- flade og afmagnetiserer saaledes og- saa de Magneter, der ikke ere be- skyttede mod dens Indflydelse. For at forhindre, at de permanente Mag- neter tabe deres Kraft, anvendes de saakaldte Armaturer, der bestaa af blødt Jern, som lægges paatværs af Magnetens Poler, hvorved Magneten og den Jernet meddelte Magnetisme virker paa hinanden. Denne gjensidige Magnetisering er kraftigere end Jordens Indflydelse. Armaturet maa ikke rives af med et pludseligt Ryk, men glides jævnt af. 2. Gnidningselektricitet. 600 Aar før Kristi Fødsel udfandt den græske Filo- sof Thales, at et Stykke Rav, naar det blev gnedet med et andet Legeme, f. Ex. Silketøj, kom i Besiddelse af den Egenskab, at det kunde tiltrække andre lette Legemer, saasom Papir, Fjer, Haar osv. Efter det græske Navn paa Rav — Elektron — har Elektriciteten faaet sit Navn. Først mange Hundrede Aar senere opdagede Dr. Gil- bert i Colchester i Aaret 1600, at Glas, Svovl, Harpix, Lak og mange andre Legemer forholdt sig paa samme Maade som Rav, naar de bleve gnedne med et andet Legeme.