Vejleder i Praktisk Telegrafi

3 nelse tør anvendes, findes tæt op til hinanden i enhver nok saa lille Del af Magneten. Lægges de smaa Magne- ter atter sammen i den Stilling de havde før Sønderbryd- ningen, faar man kun én stor Magnet med to Poler. Nærmes et Stykke blødt Jern til en Magnet, omdan- ner denne Jernet til en Magnet. Den Del, der er nær- mest ved Magnetens Pol, bliver til en Nordpol, hvis det er Magnetens Sydpol, som Jernet er nærmest; er det Mag- netens Nordpol, faar Jernet en Sydpol. Den anden Del af Jernet faar samme Pol som Magneten og kan atter tiltrække andre magnetiske Legemer, som det ogsaa om- danner til Magneter paa samme Maade. Fjærnes Magneten fra Jernet, taber det øjeblikkelig sin Magnetisme, thi blødt Jern kan ikke beholde Magne- tismen eller magnetiseres permanent. Medens saaledes Jern strax bliver tiltrukken af en Magnet, er dette ikke Tilfældet med Staal, der er langt mindre modtageligt for Magnetismen og i nogen Tid maa være i Berøring med Magneten for at blive magnetisk. Til Grjengjæld beholder Staalet den meddelte Magnetisme i kortere eller længere Tid. Jo haardere Staal og jo læn- gere Stang, desto længere beholder det Magnetismen, hvor- imod Jern, især blødt Jern, som ovenfor anført, strax ta- ber sin Magnetisme, naar det magnetiserende Legeme er fjærnet. De kunstige Magneter fremstilles i tre forskjellige Former: i Hesteskoform, i Stangform og som Magnetnaal. Endvidere haves Magnetbundter, der bestaa af flere Mag- neter, som lægges sammen med deres ensartede Poler; de skulle være af lige Styrke, thi ellers vil den svagere blive overvældet af den stærkere eller faa Polerne vendt om. Naar lige stærke Magneter berøre hinanden med deres uensartede Poler, ophæve de hinandens Virkning. En kunstig permanent Magnet frembringes ved at stryge en Staalstang med en Magnet. Dette maa ske omhyggeligt, da der ellers opstaar de saakaldte Følge- eller Bipoler, der svække Magneten, idet der dannes Po- 1*