Vejleder i Praktisk Telegrafi

22 tionsstrøm, der kaldes Extrastrøm, og dannes ved en Strøms inducerende Virkning i dens egen Ledningstraad. Imellem Induktions- og de almindelige galvaniske Strømme er der en væsentlig Forskjel. I Polenderne af et galvanisk Element eller Batteri er den elektriske Spænding altid meget ringe, og man maa for at frembringe Gnister fra et saadant anvende mange Ele- menter. Er derimod Enderne paa Induktionstraaden ikke forbundne, opstaar der en stærk Spænding, og hvis Afstanden ikke er for stor, kan der springe Gnister over imellem de to Traadender ved blot at lede Strømmen fra et eneste galvanisk Element gjennem Hovedtraaden. I en saadan Induktionstraad frembringer Hovedstrømmens Slutning og Aabning en Bevægelse af de to Elektriciteter i modsatte Retninger, og naar Induktionstraaden ikke er sluttet, fremkommer der derved stærke Spændinger af modsatte Elektriciteter i Induktionstraadens Ender. 6. Elektrisk Modstand. Ved Hjælp af den elektriske Strøms Evne til at bringe en Magnetnaal ud af sin Stilling er man i Stand til nærmere at undersøge de Omstændigheder, hvoraf Strømmens Styrke afhænger. Naar Polerne i et Batteri forbindes med en Lednings- traad, formode vi, at Elektriciteten flyder som en Strøm fra Zink til Kobber og videre fra Kobber til Zink gjen- nem Ledningstraaden, som forbinder dem. Et telegrafisk Kredsløb bestaar af Batteriet, Appara- terne og en Ledning, der igjen bestaar af Linietraaden og Jorden; paa kortere Afstande bruges en Tilbagetraad i Stedet for Jorden. Strømmens Styrke er afhængig af Batteriets elektro- motoriske Kraft; jo stærkere denne er, desto stærkere er Strømmen, der imidlertid ogsaa er afhængig af de Ledere, den gjennemløber. Det Udslag en Magnetnaal gjør, naar