Vejleder i Praktisk Telegrafi

23 der sendes en Strøm omkring den, angiver Strømmens Styrke. Udslaget bliver imidlertid mindre, hvis der til Ledningstraad imellem de to Poler benyttes en lang og tynd Metaltraad i Stedet for en kort og tyk. Strømmen svækkes altsaa mere ved at passere den lange og tynde Traad, der har gjort Modstand imod Strømmen. En saa- dan Modstand møder Strømmen overalt paa sin Vej, baade i Batteriet, hvor den passerer en eller flere Vædsker, og i Ledningstraaden. Jo mere Modstanden forøges, desto mere svækkes Strømmen. Naar man derfor forøger et Batteris elektromotoriske Kraft, det vil sige forøger dets Evne til at frembringe Elektricitet, er det for at Strøm- men bedre kan overvinde Modstanden paa sin Vej og for at der kan passere mere Elektricitet paa et givet Punkt. En Leders Modstand voxer i samme Forhold som dens Længde forøges. Jo større Gjenn emsnitsfladen er, desto mindre bliver derimod Modstanden. To Traade af samme Metal, der ere lige lange og lige tykke, frembyde samme Modstand for Strømmen, men er den ene tykkere end den anden, vil den tykkeste svække Strømmen mindst eller have den mindste Modstand. Stoffet, hvoraf Lederen bestaar, er ogsaa bestemmende for den Modstand, Strøm- men møder. Tage vi saaledes to Traade, der ere lige lange og lige tykke, den ene af Kobber, den anden af Jern, vil Kobbertraaden svække Strømmen mindre end Jerntraaden. Kobber er saaledes en bedre Leder for den elektriske Strøm end Jern, der dog ogsaa er en god Leder. Modstand er altsaa den Hindring, Strømmen møder i de Legemer, den passerer og er saaledes det omvendte af Ledeevne. Alle Legemer lede, som tidligere omtalt, ikke lige godt, ethvert Legeme har sin specifike Modstand — det vil sige en Modstand, der er særlig for det selv. Sølv er det Metal, der har størst Ledeevne og mindst Mod- stand af alle kjendte Legemer.