Vejleder i Praktisk Telegrafi
Forfatter: C.V. Hansen
År: 1888
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 621.394 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000129
MED 107 AFBILDNINGER
FREDERICIA. I KOMMISION HOS E. S. JESSEN.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Sætte vi derfor
Sølvets Ledeevne til 100,
vil Kobber have 92,
Guld 65,
Aluminium 33,
Zink 29,
Platin, 18,
Jern 16,
Tin 12,
Bly 8,
Kviksølv 2.
De her anførte Værdier for Metallernes Ledeevne ere
dog ikke absolut uforanderlige, da Metallernes Fasthed,
større eller mindre Renhed og Varmegrad kunne forandre
Forholdene.
Vædsker ere ogsaa Ledere for Elektriciteten, men
selv de bedst ledende Vædsker ere mangfoldige Gange
daarligere Ledere end de slettest ledende Metaller. Led-
ningsevnen af fortyndet Svovlsyre (1 Del Svovlsyre og
10 Dele Vand) er, sammenlignet med Metallernes, kun
0,000076, Salpetersyre 0,000105, Kobbervitriolopløsning
0,0000073. Jo større Overflade Vædskerne have i Ele-
mentet, desto mindre Modstand frembyde de, derfor have
store Elementer mindre Modstand end smaa.
Modstanden i en Telegrafledning- staar altsaa i lige-
fremt Forhold til dens Længde og i omvendt Forhold til
dens Vægt pr. Mil. Ti Mile Ledning frembyder ti Gange
saa megen Modstand som en Mil Ledning af samme
Traad, og en Ledning, der f. Ex. vejer et Pund pr. Mil har
ti Gange saa megen Modstand som en, der vejer ti Pund.
Naar der altsaa er Tale om Modstanden i et Telegraf
Kredsløb, saa forstaar man derved Summen af Modstanden
i de enkelte Dele, f. Ex. Batteriet, Ledningstraaden og
Apparaternes Omvindinger. Ved at sætte en Længde tynd
Traad ind i Kredsløbet, forøger man altsaa Modstanden
eller gjør Ledningen saa meget længere.
Samtidig med at et Batteris elektromotoriske Kraft