Vejleder i Praktisk Telegrafi

Forfatter: C.V. Hansen

År: 1888

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 621.394 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000129

MED 107 AFBILDNINGER

FREDERICIA. I KOMMISION HOS E. S. JESSEN.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
24 Sætte vi derfor Sølvets Ledeevne til 100, vil Kobber have 92, Guld 65, Aluminium 33, Zink 29, Platin, 18, Jern 16, Tin 12, Bly 8, Kviksølv 2. De her anførte Værdier for Metallernes Ledeevne ere dog ikke absolut uforanderlige, da Metallernes Fasthed, større eller mindre Renhed og Varmegrad kunne forandre Forholdene. Vædsker ere ogsaa Ledere for Elektriciteten, men selv de bedst ledende Vædsker ere mangfoldige Gange daarligere Ledere end de slettest ledende Metaller. Led- ningsevnen af fortyndet Svovlsyre (1 Del Svovlsyre og 10 Dele Vand) er, sammenlignet med Metallernes, kun 0,000076, Salpetersyre 0,000105, Kobbervitriolopløsning 0,0000073. Jo større Overflade Vædskerne have i Ele- mentet, desto mindre Modstand frembyde de, derfor have store Elementer mindre Modstand end smaa. Modstanden i en Telegrafledning- staar altsaa i lige- fremt Forhold til dens Længde og i omvendt Forhold til dens Vægt pr. Mil. Ti Mile Ledning frembyder ti Gange saa megen Modstand som en Mil Ledning af samme Traad, og en Ledning, der f. Ex. vejer et Pund pr. Mil har ti Gange saa megen Modstand som en, der vejer ti Pund. Naar der altsaa er Tale om Modstanden i et Telegraf Kredsløb, saa forstaar man derved Summen af Modstanden i de enkelte Dele, f. Ex. Batteriet, Ledningstraaden og Apparaternes Omvindinger. Ved at sætte en Længde tynd Traad ind i Kredsløbet, forøger man altsaa Modstanden eller gjør Ledningen saa meget længere. Samtidig med at et Batteris elektromotoriske Kraft