Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

102 blanding i evropæisk Strategi lært et og andet i Retning af civili- seret Krigsførelse, som maaske hidtil har passet nok saa godt for asiatisk Følemaade som for evropæisk, og nok saa godt for Kamp mellem, Racer som for Kamp mellem Nationer indenfor samme Kulturkreds? Havde det mon ikke været bedre Politik i 1902 at søge at naa den Overenskomst med Rusland, som naaedes i 1907 om Delingen af de asiatiske Interessesphærer, og at anerkende Rusland som den Verdensmagt, der af na- turlige Grunde maatte dække, være Stødpuden mellem Vest- evropa og Japan i Spidsen for 500 Millioner Mongoler? Vi mene det, og vi mene det saa meget mere, som engelske Diplomater længe før 1902 var klar over, at en saadan Over- enskomst kunde naas. I netop det samme Brev fra Sir Robert Morier til Sir Wm. White af d. 27. December 1885, som oven- for — S. 41 — er citeret, hedder det:----»vi kunne definitivt udjævne Regningen med Rusland enten gennem en Krig af uhørte Dimensioner eller ved en Overenskomst, som giver hver, hvad der retfærdigt tilkommer ham«1). Var det sket, saa havde det nu set lidt anderledes ud i Verden, end det gør. Men Verdensriget staar der, Problemet om dets politiske Organisation i en Enhed er skudt ud atter og atter, men med denne Krig er der uigenkaldelig sat Punktum for Overvejel- serne. Om Sejrherre eller Besejret, efter den maa England tage sin Beslutning. En Drøftelse af de rent politiske Muligheder, der her fore- ligger, om et Englands forenede Stater, om et imperialistisk Verdensrige med Residens i London eller i Delhi eller hvilke andre Punkter, der har været fremme under Drøftelsen af dette vanskelige Problem, er det ikke Stedet her at komme indl paa. Den politiske Udformning af Løsningen kan ske paa mange Maader, den kan ske mied en heldig eller med en uheldig Haand, det er dog ikke det, der bliver afgørende for Dannelsens Varig- hed. Det bliver kun Indholdet af Sammenslutningen, som ogsaa kan hentes fra mange forskellige Sider. Men hvad det i dette Ar- bejde kommer an paa, er at udskille det af Indholdet, som un- ) G. Trubetzkoj: a. S. Side 27.