Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

108 mod vort Land i Anerkendelse af det, som ogsaa vi satte ind i Udviklingen, været Ministre. Men til vor Overskrift. Det klassiske Arbejde af Seeley, som saa ofte er benyttet foran, kalder han: »Expansion of Eng- land«, og ved Expansion forstaar han ikke blot Landudvidelse, men Udvidelse i enhver Retning, ogsaa økonomisk. Ogsaa Højnelse af Landets Politik paa Erhvervslivets Omraade, saa der gaas frem mod Maal, hvis Virkeliggørelse kan gøre Landet rummeligere, selv om det ikke udvides med Arealer. At tænke paa Arealudvidelse i et Land, der lever under det, man kalder »den geografiske Forbandelse«, med to Trediedele landfast med en Stormagt og som dens naturlige Afrunding mod Havet, <>g en Trediedel som en Bro med 3 Færgeklapper mellem denne Stormagt og en ganske vist mindre Magt, der dog altid er større og temperamentfuldere end vi selv, vilde just ikke være 1 anker, der kunde rose sig af nogen paaviselig Forbindelse »ned Virkeligheden. Men man er nu en Gang en Stat — eller man er det ikke. Og er man én, maa man give Udtryk for de to Drifter, der er uadskillelige fra enhver levende Organisme Det er Selvopholdelsens og Udvidelsens Drifter. Kan man da ikke ekspandere i Kvadratkilometer, saa maa man det i Kultur, og netop den er jo vor Stolthed — med Rette eller Urette. Men Kultur maa, som saa meget andet, bæres af Økonomi til syvende og sidst, og her har vi jo Feltet frit som andre, hvis vi da evner at befare det. Lad os da interessere os en Smule for en af dem, som har evnet det. For øvrigt har det meldt sig af sig selv. Ved den Skitse, som foran er givet af Indiens Erobring, ved jeg ikke, øm det iræder tilstrækkelig klart frem, hvilken Rolle et privat Selskab af engelske Købmænd har spillet for denne verdenshistoriske Ud- vikling. Netop det Moment paatrængte sig Forfatteren med stor Styrke under Arbejdet, og det forekommer os, at just det forlener hele Udviklingen af det engelsk-indiske Kejserrige med noget eventyrligt, som man har ondt ved at forestille sig i For- bindelse med en Virkelighed, der ligger os saa nær som det 18. Aarhundrecte. Og dog er det jo saaledes, og efter Evne har vi søgt at give Forklaringen. Men under Arbejdet meldte sig fra