Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

114 meget godt. Der har de Selskab med de Hundreder af andre Handelsrejsende, som farter paa de samme Pladser og som konkurrerer paa dem, og der kan tjenes, naar de er dygtige, de Penge, som Grossererfamilien behøver til Spise og Drikke og Teater. Men der tjenes ikke de Penge, og der findes ikke de Opgaver, som skaber Arbejde ude og hjemme for Tusinder, og Formuer, der sætter Vækst i en Nation. Da H. N. Andersen gav sig til at handle, var det i et fjernt Land, som lige netop var vaagnet. Da stod han. paa et Skel mellem to Tider, en gammeldags med en aflægs Teknik og en ny med en moderne, som skulde blive det Værktøj, der løf- tede Chancen. Med sine ca. halvandet Hundrede Sejlskibe imellem 100 og 1000 Tons handlede Siam ved Midten af Halv- fjerserne i forrige Aarhundrede paa Kina, Japan og Indien paa samme Maade som evropæiske Handelshuse i det 17. og det 18. Aarhundrede, da Husets betroede Mand som »Supercargo« gik ombord med sin Stab, ledede Forretningen og overvaagede Ind- og Udladning. Her var det en kinesisk Købmand med sine Kontorister. Man var Maaneder om at indtage Ladning i Bangkok. Skibet afgik med Sydvestmonsunen og kom tilbage med Nordostmonsunen, hvorefter Regnskabet for Rejsen op- gjordes. Forbindelserne etc. var Supercargoens Hemmelighed, som han nøje vaagede over, da hans Stilling væsentligt beroede paa den. Til Billedet hører desuden, at man hverken havde Banker eller Telegrafer, saaledes at Landets i og for sig afsides Belig- genhed gjorde sig fuldt gældende. Det var en Hindring, men netop en af disse Hindringer, der kun bliver til Betingelser. »Thoon Kramom« arbejdede sig ud af de gamle Regler for Han- delssejlads, og de Forretninger, der gjordes med den, ud af den gamle Form. Andersen fik Forretningerne i Hænderne efter at være bleven Fører. Han spildte ingen Tid, men ladede og lossede saa hurtigt, det kunde ske. Han tog intet Hensyn til Monsunen, men sejlede, hvorledes Vinden blæste, og han holdt sig ikke til nogen tilvant Maade at gøre Forretning paa, men sejlede med Varer for Skibets Regning eller for andres til Bangkok eller til en anden Havn, eftersom Lejligheden tilbød sig, blot