Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

116 Denne Episode var saa at sige Ouverturen til det, der skulde komme. Andersen maatte skilles fra sit kære Skib, som i over fem Aar havde været hans Hjem, fordi Regeringen skulde bruge det til Skoleskib. Han havde oplevet og lært meget der om Bord, fortæller han. Han troede ikke længere paa, at man i Tropeskovene kan lokke Aber til at kaste Frugter ned til sig fra Træerne eller oveirhovedet erhverve noget uden at yde noget. Han havde lært at føle Glæde ved Arbejde og ved at opfylde sine Pligter, og at netop dette Grundlag er det eneste, paa hvilket man kan tilkæmpe sig og bevare Rettigheder. I Opdagelsen af denne Vekselvirkningens Lov og i sin Bevidst- hed om at kunne gøre Fyldest for sin Indsats i den, fandt han Udspringet for den Tillid til Fremtiden, der prægede hans Stemning, da han efter at have afleveret tog Bolig paa »Oriental Hotel« i Bangkok. Her, hvor han skulde finde det nye Udgangs- punkt for Virkeliggørelsen af Tanker, der havde udformet sig fastere og klarere, alt som Vandet gled under Kølen paa »Ihoon Kramom«, medens han førte det mod dets Maal paa denne og hin Side af de store Oceaner. »Oriental Hotel« var en blandet Forretning, netop som man finder den i Lande, hvor Arbejdsdelingen endnu langt fra har bragt alt paa sin Plads. Det var, som Navnet siger, Hotel. Da der ingen Klub fandtes paa den Tid i Bangkok, var det Ram- men om de ikke just aftalte, men derfor lige regelmæssige Sam- menkomster af en stor Del af den evropæiske Koloni, som efter Kl. 5 mødtes her og diskuterede, hvad der kunde forefalde, kun ikke Politik, men desto mere Forretninger. Saaledes blev Ho- tellet en Slags Børs. Men desuden drev det en Sodavands- fabrik og et Bageri, ligesom det var et Centrum for lokalt Sam- færdsels- og Transportvæsen, idet det ejede en Flaade af saa- kaldte »Husbaade« med et halv Hundrede Mands Besætning. Disse Baade udgjorde et af Byens Hovedbefordringsmidler. Den var nemlig gennemskaaren af talrige Kanaler — »Østens Ve- nedig« — og med dens den Gang usle Brolægning, øde og ufarbare Strækninger, maatte man benytte Baadetransport. Nu