Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

132 var jo, som vi har set, ikke Kompagniets stærke Side, altsaa — hvorledes skulde man komme frem? Her stirrer man i »Tilbageblikket« ind i det tomme Rum. Men da intet er uen- deligt i denne Endelighedens Verden, maa der et eller andet Sted være Bund, og paa den utvivlsomt højst interessante Ting, der kan forklare, hvorfra Kompagniets Leder har faaet Trylle- ordet, der lulkkde Ringen op. Andersen taler om Kredse i Udlandet, han kom i Forbindelse med, og hvor der erhvervedes »Sympati og Venskab for Kompagniet«. Men med Sympati og Venskab besejrer man ikke Stormagter, med mindre ctet er andre Stormagter, der viser En dem. Dog, herom ties der, og vi har, navnlig under de nuværende Forhold, ikke villet spørge. Følgelig maa man nøjes med at berette Resultatet, der viser, at det østasiatiske Kompagni optoges i Konferencen og fik fra Østasien. Adgang til Østersøhavnene og Skandinavien samt Antwerpen, men kun for de den Gang bestilte tre Skibe. Flere maatte aldrig sættes i Gang paa Østasien. Men Andersens ev- ropæiske Sympati og Venskab knyttedes stadig fastere og stod sin Prøve. Skib efter Skib kom siden hen ind paa denne og andre Ruter, og Kompagniet kom efterhaanden til at staa med samme Rettigheder i Henseende til Skibsantal og Tonnage af egne Skibe som »Conferencen«s andre Medlemmer. Kompagniets Hovedruter gaar nu gennem Suezkanalen til Forindien, Siam, Kina, Japan og Avstralien. Omkring Afrika til Sydafrika, Indien og Avstralien. Gennem Panama-Kanalen til saavel den sydlige som nordlige Del af Amerikas Vestkyst og over Stillehavet til Japan og Kina samt endelig til Vestindien. I Tilslutning til de egne Linier har det dernæst Forbindelse med fremmede Selskabers Linier, som helt eller delvis skylder det deres Tilblivelse. De første tre Ruteskibe var færdige og sattes i Gang paa Østasien i 1898, og imidlertid havde Kompagniets Leder haft en travl Tid med Rejser i Europa og Østen for at knytte For- bindelser ti] Opkøb og Afsætning og de mange andre Funk- tioner, som maatte knyttes til Virksomheden. Ogsaa her var naturligvis Besværligheder, beroende paa Interessemodsætnin- ger. Undertiden maatte man benytte sig af sine egne Konkur-