Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
hvis Interessesphære dens mægtige Floddal, der gaar gennem
Kinas frugtbareste Landskaber, hører. Dens Opland bærer
Masseartikler til Udførsel som The, Silke, Bomuld, Kul o. m. a.,
og Betydningen af dens Import fremgaar af dens Beliggenhed
tæt ved Udløbet af Kinas produktiveste Flodsænkning. Her be-
sluttede Kompagniet at lægge en Filial, der har sin egen ikke
altid lige solbeskinnede Historie, men som nu er konsolideret.
Under Shanghaj Filialen oprettedes flere Underafdelinger, saa-
ledes i Traktathavnen Hankow, ligeledes ved Jangtze, men ca.
600 engelske Mile længere inde i Landet. Dernæst i Dalny,
Port Arthur og Newchwang, som alle den Gang hørte til de
russiske Besiddelser i Nordkina. Forholdene forandredes imid-
lertid her, og det blev nødvendigt efter 4 Aars Forløb at reor-
ganisere Filialen. Den gik med sine Underafdelinger i Likvi-
dation og genopstod som et Agentur, der ikke kunde paatage
sig Risiko udover Opkøb og Eksport af kinesiske Varer til For-
handling i Europa og Amerika. Paa dette Grundlag har den
nu arbejdet saa tilfredsstillende i en Del Aar, at Kompagniet i
1912—13 fra Shanghaj og Hankow kunde afskibe 59,000 Tons
Varer til en Værdi af ca. 15 Millioner Kr. paa egne og andre
Skibe, der hørte under »Konferencen«. Hankow Filialen, der er
genopstaaet som et Led i Shanghaj Agenturet, har udviklet sig
til et Midtpunkt for Opkøb i stor Stil af Kinas Eksportproduk-
ter, og har givet Anledning til, at Kompagniet ogsaa her har eta-
bleret en Storindustri, idet mange af de Produkter, der leveres
kontraktmæssigt af de omliggende Distrikters Landbrugere, maa
behandles industrielt for at tilpasses det evropæiske Marked.
Dette sker i Kompagniets egne industrielle Anlæg, og en hel
Fabrik er oprettet alene for Tilvirkning af Præparater af Æg,
som den intensivt drevne kinesiske Fjerkræavl jo producerer
i store Masser. Denne Fabrik leverer Æggeblomme i flydende
og tørret Tilstand og Albumin. Under Shanghaj Agenturet er
nu ogsaa oprettet et Underagentur i Tientsin, som under den
nye Udvikling i Kina tegner til at skulle faa Betydning som
Handelsplads.
Som man let forstaar, var det Tabet af de russiske Besid-
delser i det nordlige Kina — 1905 — som var den væsentligste