Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

166 ikke kan komme uden om. Men det vil da være ham en Trøst at vide, at er Byerne en Tid lang groet op paa Landbrugets Udvikling, saa har de ogsaa, først og fremmest gennem deres Købmandsstand, gjort denne Udvikling mulig. Og hvis han finder, at Byerne har givet Landbruget en daarlig Tak for dets Andel i deres Udvikling, ved først at tage sig Ulejligheden be- talt af Landbrugernes Penge og derefter at suge hans Arbejds- kraft og Befolkningen i det hele bort fra Landbruget, saa bør han ogsaa vide, at det samme Landbrug meget vel ved yderli- gere Udvikling vil kunne beholde sit Fødselsoverskud under langt bedre Vilkaar end før, men at Betingelsen herfor netop er en kraftig Byudvikling. Dette skulle vi søge at vise i det følgende Afsnit. b. VEKSELVIRKNINGEN MELLEM ERHVERVENE. Endnu op over Midten af forrige Aarhundrede klædte all, hvad man døn Gang kaldte Almuen, og langt op i Mellemstan- den her i Landet sig forsaavidt ens, som de benyttede Tekstil- varer — Fiberstoffer —, der i faa Kvaliteter, Farver og Mønstre tilvirkedes af Landbruget. Det var Stoffer som Vadmel, groft Klæde, Hvergarn, Drejl, Lærred, og hvad de nu alle hed. Ikke alene Klædekisten og Klædeskabet fyldtes med dem, men og- saa Linnedskabene. At en saadan Tilvirkning fandt Sted min- des endnu af gamle Folk, hvorimod det er gaaet af Minde, i hvil- ket Omfang den fandt Sted, og hvilken Betydning den havde baade for Produktion og Omsætning. Disse Varer tilvirkedes rundt om i Gaarde og Huse paa Landet. Hvor man havde egen Jord kan denne Produktion maaske betragtes under Synspunktet: Husflid, og bliver vel af de fleste Økonomer be- tragtet under dette Synspunkt. Naar vi i saa Henseende tage nogle Forbehold, ligger det dels i Omfanget af Tilvirkningen og dels i den Betydning, den havde for den samlede Bedrift, som den i flere Retninger prægede. Som Smørtilvirkningen nu er en Industri, der er grundlagt paa og knyttet til Landbruget, og som i væsentlig Grad præger dette gennem Folkehold, Be-