Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

165 ikke de voksende Byer med deres mange Fornøjelser og deres tilsyneladende høje Lønninger Irak vor Ungdom fra Landbru- get, saa havde vi endnu drevet det paa en saadan Maade, at vi havde kunnet optage vort eget Fødselsoverskud i det mindste, som da havde ført en nøjsom men sund og arbejdsom Til- værelse, og vi havde staaet med en stor Befolkning i Landbruget og med en lille i Byerhvervene, hvad der socialt og politisk havde været det bedste for os. Denne Opfattelse er imidlertid ikke rigtig, og den kunde kun være det, saafremt vort Land var saaledes beliggende, at det var stænget ude fra enhver Berøring med Omverdenen, var saa at sige en Klode for sig selv. Men da det ikke er det, men tværtimod gennem en lang Række Aarhundreder har været i Berøring med andre Lande, saa har det ikke ensidigt kunnet bestemme sin Udvikling ud fra sit eget Syn, det har maattet modificere dette i Forhold til sin Berøring med andre Lande, og det er da denne Berøring, der har indvirket saaledes paa vort Landbrug, at det har maattet gøre en Hovedvending i sin Drifts- maade, ved at gaa fra mere ekstensiv Drift til mere intensiv Drift, og det oven i Købet med Besparelse af Menneskekraft som et bevidst Formaal. Og netop gennem denne Udvikling har Landbruget selv skabt Byerhverv; dels ved at kaste visse Sider af sin Produktion, som det ikke længere betalte sig at holde gaaende, fra sig, hvilke Produktionsgrene saa maatte op- tages i Byerne som egentlige Byerhverv; dels ved at industriali- sere andre Grene af sin Produktion saaledes, at de mere og mere fjernede sig fra Landbruget og trivedes videre, navnlig i Stationsbyer, hvor det var muligt; endelig ved gennem sin ma- skintekniske Udvikling at stille Krav til Industrien, som maatte tilføre denne nye Arbejdsfelter og altsaa udvide den og dermed Byerhvervene. At det er gaaet saaledes til, skulle vi vise i et enkelt Eks- empel, som enhver ældre Landmand vil kunne kontrollere af egen Erfaring, og maa han derefter indrømme Rigtigheden af det, vil han tænke nærmere over Sagen og muligvis indse, at der mellem Udviklingen af Landbrug paa den ene Side og af Byerhverv paa den anden er en vis Vekselvirkning, som man