Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

164 I »Landbrug« er Mejeri medtaget i samtlige Tællinger, da det ikke lader sig udskille af de ældre. Der findes i hele Lan- det i 1911 kun ca. 14,000 Mennesker, der leve af Mejeridrift, saa Tallet faar ingen større Betydning, men tæller altsaa dog med paa Landbrugets Side. Herefter bliver saaledes Procenttallet henholdsvis for Land- bruget og for Byerhvervene af hele Landets arbejdende Befolk- ning i: Landbrug Byerhverv 1840: 60,3 % 36,8 % 1860: 56,6 » 40,4 » 1880: 54,2 > 42,8 » 1890: 48,5 » 47,6 » 1901: 44,5 » 52,3 » 1911: 42,2 » 54,7 » Af 1000 Mennesker i Danmark, der ernærede sig af deres Arbejde, levede altsaa: 1840: 603 af Landbg. 368 af Byerhv. 29 af Søfart og Fiskeri. 1911: 422 af Landbg. 547 af Byerhv. 31 af Søfart og Fiskeri. I Forhold til det stigende Befolkningstal er de i Landbru- get beskæftigede saaledes gaaet stærkt tilbage. Landbruget har afgivet sit Fødselsoverskud baade til Byerhvervene og til Sø- fart og Fiskeri. Havde Byerhvervene i det omhandlede Tids- rum ikke kunnet optage saa stor en Del af Fødselsoverskudel — sit eget og Landbrugets — som det har optaget, saa vilde vi have været meget ilde stedte. Vi havde da maattet nedsætte Fødselsprocenten «11er udvandre i stor Stil eller rimeligvis begge Dele i Forening samtidig med, at Levefoden havde været ned- adgaaende, fordi den almindelige Mangel paa Arbejde vilde have holdt Lønningerne nede. Men mangen en Landmand, der læser dette, vil ræsonnere anderledes. Han vil sige: Nej, hvis Tyende, Rengøringskoner og Personer med uangivne Erhverv mellem de forskellige Erhvervsklasser.