Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

163 ske Hensyn, at den netop slutter ved Midten af Aarhundredet, men saa langt maa man i alt Fald sigte, naar det drejer sig om at fastlægge Hovedlinierne i et Lands økonomiske Udvikling. For nu at faa et Holdepunkt for Tanken om, i hvilken Ret ning man maa ønske Erhvervslivet udviklet for at naa det Maal, der stilles det, altsaa Ernæringen af de 4 Millioner Men- nesker ved Aar 1950, vil det være rigtigst først at se, hvorledes Udviklingen har været i saa langt et Tidsrum som Statistiken tillader os med nogenlunde Sikkerhed at dømme om, og der- næst at søge Klarhed over Sammenhængen mellem de Forskyd- ninger i Erhvervslivet, som Tallene ville vise os, søge at faa Rede paa deres økonomiske, sociale og politiske Virkninger, om hvorvidt de lader sig paavirke gennem Politikken og i be- kræftende Fald endelig, om den Retning, det vil være heldigt at paavirke dem i til Løsningen af den foreliggende Opgave: Ernæringen af de 4 Millioner Mennesker ved Midten af Aar- hundredet. Vi gaa da ud fra Aaret 1840 og søge at komme paa det Rene med Befolkningens Fordeling mellem Hovederhvervene i de ovenfor angivne Aar. Den Befolkning, vi her regner med, er den egentlig arbejdende Befolkning, d. v. s.: vi fradrage Tabellernes Tal for dem, der leve af deres Midler og for dem, som forsør- ges af det offentlige1). Betragtes efter at disse og de under Linien angivne Korrektioner ere foretagne: immateriel Virk- somhed, Trafik, Haandværk og Industri samt Handel som Byerhverv i Modsætning til Landbrug, faas følgende Fordeling af Landets Indvaanere imellem Landbrug, Byerhverv samt Fi- skeri og Søfart: Aar Landbrug Byerhverv Fiskeri og Søfart Tilsammen 1840: 720.000 440.000 35.000 1.195.000 1860: 853.000 610.000 44.000 1.507.000 1880: 1,006.000 795.000 54.000 1.855.000 1890: 997.000 979.000 59.000 2.035.000 1901: 1.015.000 1.192.000 73.000 2.280.000 1911: 1.083.000 1.402.000 79.000 2.564.000 ') Desuden maa der foretages en Fordeling af et Antal Daglejere. 11*