Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

168 kartede, spandt, vævede og farvede. Den halvvejs Natural- økonomi, som ogsaa var raadende i Arbejdsforholdet, hjalp med her. Lønnen udbetaltes kun delvis i Penge, for en stor Del i Naturalier. Saakaldet Kornløn var almindelig, men ogsaa Løn i andre Varer. Endnu i 1880 havde Karle og Piger paa Fyn som Del af Lønnen et Stykke Hør, der saaedes af Bonden, men som de selv høstede og behandlede videre. Andre Steder fik de Ulden af et Par Faar, Træsko o. s. v. Hvad Afgrøderne angaar, besaaedes endnu i sidste Halvdel af 1870erne 10,000 Tdr. Land i Danmark med Hør mod nu næ- sten intet, og i Besætningen indtog Faarebestanden en ganske anden Plads end nu. Ved Kreaturtællingerne i 1866 og 1871 har vi næsten 2 Millioner Faar —henholdsvis 1,875,052 og 1,842,481 — i 1876 endnu over 1,7 Millioner, men i 1914 kun ca. !/2 Million — 514,918 —, og Datidens Faar var væsentlig Uldfaar, navnlig det jyske Hedefaar, magert, højbenet, men med kort fin Uld, der var særlig anvendelig til Vævning, — medens de nu er Kødfaar. Driften var saaledes delvis Naturaldrift, Bruget ekstensivt, Landbruget Sædet for Tilvirkningen af Tekstilvarer, der i væ- sentlig Grad forsynede det hjemlige Marked med en Række Halvfabrikater. Hvor Tilliggendet ikke var stort nok til at beskæftige hele Familien, modtog man ofte det mere eller mindre forberedte Raastof til Færdiggørelse fra Gaarde, der havde mere end de selv kunde overkomme, og det samme var ofte Tilfældet, hvor der slet intet Tilliggende var; saaledes at man paa disse Steder i mere eller mindre udpræget Form kunde tale om en egentlig Husindustri1). Hele denne Landbrugsdrift med sine økonomiske, sociale A) Ved Husflid forstaar man en huslig Bibeskæftigelse, ved Husindu- stri en Tilvirkning, der, oftest med fremmed Raamateriale og for frem- med Regning, finder Sted i Hjemmet. Nu f. Eks. Skræderen, der i Hjem- met syr for et Magasin for færdige Klæder. Som man ser, flyder de to Driftsformer efter ovenstaaende Fremstilling saa stærkt sammen, at det er vanskeligt at skille dem ad, hvilket ogsaa, som længere hen skal blive vist, giver sig Uditryk i Datidens Statistik.