Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

169 og politiske Fortrin og Mangler fik nu imidlertid en temmelig brat Ende, og Stødet til Omvæltningen, som man gerne kan kalde Landbrugets hurtige Overgang fra ekstensivere til in- tensivere Drift og fra delvis Naturaløkonomi til gennemført Pengeøkonomi, gaves ikke i mindste Maade af nogle Teoretikere eller af politiske Apostle for et eller andet Doctrin, Princip eller undergørende Lære. Det gaves af selve Livet, og det udgik oven i Købet fra et Sted, som den Gang laa os langt fjernere end nu, og til hvis Forhold den almindelige Befolkning havde langt mindre Kendskab end nu og sikkert ikke drømte om, at det kunde have Betydning endsige en saa indgribende Betydning for os. Dette Sted var Nordamerikas forenede Stater, og hvad der skete der, og hvad der forplantede sine Virkninger til os, var følgende 2): Som man ved, skyldes den enorme Befolkningstilvækst i U. S. A. i første Linie Indvandring fra Europa. Naar Europas Befolkning i forrige Aarhundrede for første Gang er fordoblet, saa er U. S. Befolkning fra 1800 til 1850 øget med 460 %, nem- lig fra ca. 5 Millioner til ca. 23 Millioner. Indvandrerne gik først til Staterne ved Atlanterhavskysten, hvorfra de trængte mod Vest ind i Landet og begyndte at rydde det brede Skovbælte, hvis vestlige Grænse gaar fra Winipegsøen i en Bue over Set. Poul til Michigansøens Sydspids og derfra i lige Linie over Set. Louis til den meksikanske Havbugt. Denne Skovregionens vestlige Grænse var omtrent ved Aaret 1850 naaet af Nybyggerstrømmen, som efter at have passeret en Overgangsformation med Buskvækst naaede ud paa den egent- lige Prærie med sin let bølgeformige, af frugtbar Muld dækkede Overflade. Prærien angives at dække et Areal paa ca. 3 Mil- lioner Kvadratkilometer, altsaa mellem 5 og 6 Gange saa stort som Frankrig, og fra det Øjeblik, den var naaet, slog Staternes Regering ind paa en Kolonisationspolitik, der var anlagt i største Maalestok. Der dannedes store Jernbaneselskaber med det A. Fraenkel: Landbrugskrisen. København 1896. .v d. Leyen: Nord- amerikas Eisenbahnen i Kroils Encl. d. ges. Eisenbahnw. M. Sering: Die landwirtshaftliche Conkurrenz Nordamerikas. Leipzig 1887.