Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
og politiske Fortrin og Mangler fik nu imidlertid en temmelig
brat Ende, og Stødet til Omvæltningen, som man gerne kan
kalde Landbrugets hurtige Overgang fra ekstensivere til in-
tensivere Drift og fra delvis Naturaløkonomi til gennemført
Pengeøkonomi, gaves ikke i mindste Maade af nogle Teoretikere
eller af politiske Apostle for et eller andet Doctrin, Princip eller
undergørende Lære. Det gaves af selve Livet, og det udgik oven
i Købet fra et Sted, som den Gang laa os langt fjernere end nu,
og til hvis Forhold den almindelige Befolkning havde langt
mindre Kendskab end nu og sikkert ikke drømte om, at det
kunde have Betydning endsige en saa indgribende Betydning
for os. Dette Sted var Nordamerikas forenede Stater, og hvad
der skete der, og hvad der forplantede sine Virkninger til os,
var følgende 2):
Som man ved, skyldes den enorme Befolkningstilvækst i
U. S. A. i første Linie Indvandring fra Europa. Naar Europas
Befolkning i forrige Aarhundrede for første Gang er fordoblet,
saa er U. S. Befolkning fra 1800 til 1850 øget med 460 %, nem-
lig fra ca. 5 Millioner til ca. 23 Millioner.
Indvandrerne gik først til Staterne ved Atlanterhavskysten,
hvorfra de trængte mod Vest ind i Landet og begyndte at rydde
det brede Skovbælte, hvis vestlige Grænse gaar fra Winipegsøen
i en Bue over Set. Poul til Michigansøens Sydspids og derfra i
lige Linie over Set. Louis til den meksikanske Havbugt. Denne
Skovregionens vestlige Grænse var omtrent ved Aaret 1850
naaet af Nybyggerstrømmen, som efter at have passeret en
Overgangsformation med Buskvækst naaede ud paa den egent-
lige Prærie med sin let bølgeformige, af frugtbar Muld dækkede
Overflade. Prærien angives at dække et Areal paa ca. 3 Mil-
lioner Kvadratkilometer, altsaa mellem 5 og 6 Gange saa stort
som Frankrig, og fra det Øjeblik, den var naaet, slog Staternes
Regering ind paa en Kolonisationspolitik, der var anlagt i største
Maalestok. Der dannedes store Jernbaneselskaber med det
A. Fraenkel: Landbrugskrisen. København 1896. .v d. Leyen: Nord-
amerikas Eisenbahnen i Kroils Encl. d. ges. Eisenbahnw. M. Sering: Die
landwirtshaftliche Conkurrenz Nordamerikas. Leipzig 1887.