Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

172 allerede sad i Landsbyen med deres Farvekar eller Haandvæv. De kunde nu udvide Bedrifterne, de fik to, tre, fire Væve, lejede Medhjælp, flyttede til Stationsbyen, hvor der var en Smule me- kanisk Drivkraft at faa, gik videre til Byen og blev Fabrikanter, kom paa Aktier og blev Storindustrielle. Saaledes er den danske Klædeindustri opstaaet. Udskudt af Landbruget paa Grund af dettes Overgang til intensiv Drift og den Dag i Dag tydeligt bærende Præget af det selvgroede. Thi overser man den, finder man den formeret i en langstrakt Trinfølge fra ganske smaa haandværksmæssigt drevne Bedrifter til store Fabrikker, der arbejde med et moderne udviklet Maskineri og paa Grundlag af Kapitaler paa Hundredetusinder. Ganske i Modsætning til de senere opstaaede Bomuldsvæverier og navnlig Spinderierne, hvis maskinelle Indretning med Nødvendighed kræver en stor Produktion, og som altsaa har maattet vente, indtil Markedet havde lagt sig til Rette for en saadan, hvorefter de saa straks op- træder i store Former. Det tager Tid, inden et Marked lægger sig til Rette. Der er m. H. t. den her omhandlede Produktion gjort Modstand baade fra Producentens Side og fra Kundernes. Paa Gaardene sad mange gamle Mænd og Kvinder, der var øvede i det Ar- bejde, denne Del af Driften krævede, og som vanskelig lod sig anvende paa anden Maade; og hvad Markedet angaar, saa ved enhver ældre, at tusinde Ting, som en Husmoder nu køber i Butikken, det maatte hun den Gang helt eller delvis lave hjemme, hvis hun da vilde gaa og gælde for en ordentlig Hus- moder, der passede sine Ting. Denne Modstand mod Udvik- lingen af en Klædefabrikation kan vi, betragtet fra en anden Side, aflæse i Skrifter, som det om Kjærs Mølle 1), der viser, under hvilke Vanskeligheder Klædefabrikationen har maattet arbejde sig frem. Endelig skal vi nævne, som el Træk ved en saadan Udvik- ling af en Industri fra Landbruget, det har Interesse at lægge Mærke til, at saa længe Landbruget tilvirkede disse Tekstil- varer, var der kun Tale om ganske faa Kvaliteter, Farver og ) R. Sørensen: »Kjærs Mølle. 1851—1901.« Aalborg 1901.