Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

171 benes Størrelse og Indretning, og en stigende Flod af ameri- kanske Landbrugsprodukter væltede i Halvfjerserne og Fir- serne af forrige Aarhundrede ind over Europa. Her forenede den sig med andre Strømme, der udgik fra Rusland, Sydame- rika. Australien og Indien, og som i deres samlede Virkning fremkaldte den store evropæiske Landbrugskrise, som tvang de Lande i Europa, hvis Hovednæringsvej var Landbruget, til i hurtigste Tempo at slaa ind paa intensivere Drift. Blandt disse Lande var Danmark. Vi lagde som bekendt resolut Driften om fra Korndrift til Mælkeridrift og baserede os paa Afsætning i Verdensmarkedet af forædlede Landbrugsprodukter. Paa flere Maader virkede denne omfattende og hurtigt gen- nemførte Ændring tilbage paa vort Landbrug. I Verdensmar- kedet kender man ikke til Naturalomsætning, og med vort Land- brugs Indfletning i det, bortfaldt ogsaa hjemme de sidste Rester af Naturaløkonomi, og den rene Pengeøkonomi gennemførtes. Dermed fulgte, at ogsaa Lønningerne nu maatte betales i rede Penge. Og da de desuden ved stigende Konjunktur og Leve- fod var stigende fra Aarti til Aarti, saa maatte allerede af den Grund Spørgsmaalet om Folkeholdet blive brændende. Der- med var en Chance for Maskindriften i Landbruget given, som benyttedes kraftigt først af udenlandsk Industri, dernæst af denne i Forbindelse med vor egen. Man gik fra Plejlen til Tærskeværket, fra Skummeskeen til Centrifugen. Man gik ogsaa fra Strømpe- skaftet til Banken og fra denne til Kreditinstitutionen, fordi den intensive Drift krævede store Udlæg til Bygninger, Besætning, Gødning o. s. v., og ved de stadigt opadgaaende Lønninger er det da selvsagt, at man ikke holdt en Karl, Pige eller Dreng mere paa Gaarden end nødvendigt til den daglige Drift. Under Sæsonarbejderne hjalp man sig med Udengaardsfolk, senere med udenlands Folk, og dermed bortfaldt altsaa Hovedbetin- gelsen for Tilvirkningen af Tekstilvarer paa Gaardcne: det store Folkehold om Vinteren. Denne Tilvirkning maatte vandre ud. Det begyndte med Udkanten, med Farvningen, derefter fulgte Vævningen, saa Spindingen o. s. v., og i samme Maal, som disse Arbejder udvandrede fra Gaardene, optoges de af de fremme- ligste af hine Husindustrielle med liden eller ingen Jord, der