Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

178 Der foreligger tre ganske afgørende, til Dels højofficielle Ud- talelser fra Amerikanere, der enten i Forretningslivet eller i det politiske Liv indtage Stillinger i første Række, som vise dette. Det er Carnegie, Roosevelt og den nuværende Præsident Woo- drow Wilson. Carnegie indleder Afsnittet om Truster i sin ikke mere end 11 Aar gamle Bog saaledes: »Vi maa alle have vort Legetøj, Barnet har sin Rangle, den Voksne sin Kæphest, Levemanden sin Mode, Kunstne- ren sin Mester, og Menneskeheden i al sin Mangfoldighed forlanger med korte Mellemrum nyt Legetøj. Samme Regel gælder i Forretningsverdenen. Vi har haft vor Kosoliderin- gens og de udvandede Aktiers Tid. Det er ikke længe siden, at alt skulde syndiceres, men Ordet er allerede forældet, og Moden er nu for Trust.« Denne fuldstændige barnlige Opfattelse af en Foreteelse, som har groet sig frem fra Aarhundrede til Aarhundrede, Op- fattelsen af den som en »Modesag«, noget der gælder i Dag, hvis det passer En, og som man kasserer i Morgen, var vel kun mulig i et Folk, hvor alt er skabt fra nyt, og som ingen Hi- storie har i evropæisk Forstand. Ikke stort bedre er det fat med den næste Udtalelse, vi skulle anføre. Den stammer fra en af de mange Taler, Rose- vel t som Republikkens Præsident har holdt over Emnet. »Vor Indvending,« siger han, »mod de store Sammenslutninger maa ikke begrundes i deres Størrelse, men i deres eventuelle Skade- lighed« — that it behaves badly.«* 2). Men da den Skade lige- som den Gavn, Trusterne kan gøre, netop beror paa deres Stør- relse, saa viser Roosevelts Udtalelse, at heller ikke han har op- fattet den Tings Væsen, han taler om. Ogsaa han synes at tro, at man efter Forgodtbefindende kan afskaffe Trustdannelsen, Carnegie: The empire of business. S. 153. London 1904. 2) J. L. Leerbech: Trustformer og Trustlovgivning. København 1904 S. 78.