Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
186 uden organisk Forbindelse indbyrdes. Det er Indi- vidualismens Tid, Manchesteridealet udformet paa Grundlag af Jordbesiddelsen — Feudaltiden. Ikke overalt er Linien ført lige langt ud, heller ikke alle- vegne er alle de ovenfor angivne Veje vandret samtidig eller ud- traadt lige stærkt, men i det hele og store er Skemaet for Ud- viklingen i det største sociale Drama, Europas Historie kender, givet i ovenstaaende Træk. Men spørges der, om denne Udvikling, der er rullet hen over Slægterne, og som har behersket dem i saa mange Aarhimdre- der, kun har trampet ned og traadt i Støvet og intet frembragt, som havde Værdi for en kommende Udvikling, maa der svares. Jo, det har den. Under den er store Landomraader bragt i Kul- tur, og Landbrugets Teknik løftet gennem Dannelsen af store Godser i Privateje, ude af Fællesskabets stagnerende Drift. Dette betyder en vældig Øgelse af Produktionen, men den er købt ved Millioners økonomiske, sociale og politiske Under- gang. Vil man nu spørge, hvad alt dette har med Trustdannelsen, eller, som vi hellere ville kalde det, Dannelsen af Nutidens koncentrerede Bedrifter, at gøre, saa er Svaret ikke vanskeligt. Dengang var Magtgrundlaget: Jordegodset, nu er det: den rør- lige Kapital, eller lad os med et populært Udtryk sige: Pengene. Sæt saa dette Udtryk i Stedet for Jordegods, og betragt Udvik- lingen. Vi har dia nu ganske den samme Koncentration af Magtgrundlaget i vor Tids koncentrerede Bedrift, som dengang i den koncentrerede Jordejendom. Paa dette Grundlag løfter sig større og mindre Pengefyrster, Finansbaroner, som Folke- sproget jo netop kalder dem, ligesom i hin Tid Hertuger, Gre- ver og Godsejere i alle Magtafskygninger. De kæmpe indbyrdes i stadig skiftende Grupper, de underlægger sig mindre og større Frimænd, de udsuge Centralmyndighederne gennem Parlamen- tarismen og den almindelige Valgret, idet de beherske Valgene — Amerika —, de udfylde en Samfundsfunktion, idet de ud- vikle Tekniken, saa der kan produceres bedre og billigere, men, saa vidt Udviklingen uhæmmet skrider frem, bestemme de selv den Andel af de højnede Livsvilkaar, som skal tilfalde den Me- nige, og han er allerede saa vidt greben af Bedriften som hin