Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
14 Togter bragte det Forbindelse med Asiens den Gang højere Kultur. Korsfarerne forbavsedes, skriver den tidligere anførte Ram- baund1), over de erobrede Landes Industri. Rørsukker tilvir- kedes i Antiokia, Saint-Jean d’Acre og Jaffa. 1239 bosatte Fre- derik II. de første asiatiske Sukkerarbejdere paa Sicilien. Man spandt Bomuld i Latakieh, Beyruth, Acre, Emése, Aleppo. Man avlede Silkeorm|e og spandt Silke i Antiokia, Tyras, Tortosa og Tiberia. I den syriske By Tripolis alene fandtes 4000 Spinde- maskiner. Man tilvirkede Fløjler, Satin, Damask, Mousseliner, — Navnet af den asiatiske By: Mossul. — Betegnelserne Moiré, Taffetas, Chiffon, Carmoisin er arabiske. Hvad man endnu kalder persiske og tyrkiske Tæpper, har fra Arilds Tid været en orientalsk Specialitet, ligeledes Farvning med Rødt, Indigo fra Jordan, med Safran og Orseille. I Garvning, Keramik, Glas- arbejde hentedes nye Mønstre og Teknik i Orienten, ligesom Vindmøllen skriver sig derfra. Talrige Planter indførtes fra Asien som Sukkerrør, Ris, Indigo, Sesam, Boghvede, Safran, Bomuld, Morbærtræ, Pistacia, Figen, Citron, Granatæble, Vand- melon, Abrikos, Charlotte Artiscok, Estragon, Rosin og endelig Vine fra Cypern, Gaza og Ascalon. Den arabiske Hest, Æslet og Mulæslet, hvilke sidste jo er Hovedtræk- og Ridedyret i sydlige Lande, blev overførte fra Asien til Europa ved Korstogene. Vi ser bort fra den Kulturluftning, der hjembragtes af Kors- farerne gennem Fremskridt paa saa mange Omraader, som de tilegnede sig i Orienten, men der er Grund til et Øjeblik at dvæle ved denne Epoke, der blæste Livsens Aande i det stivnede Eu- ropa, ikke blot fordi den danner Baggrunden for Hansestæder- nes Opblomstring, men ogsaa fordi den indeholder visse Paral- lelmomenter, der melder sig ved Betragtning af Forholdene som de komme til at ligge efter den nuværende Verdenskrig, og som vi senere ville komme tilbage til. Naar man tænker paa, hvad f. Eks Indførelsen af Kar- toflen, Sukkerroen og forbedrede Kvæg- og andre Husdyrracer ) Rambaud. a. St. S. 199 f.