Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
frem i Forgrunden. England vil gøre alt for at bringe Under-
skudet i sin Selvforsyning med Landbrugsprodukter ned til
det mindst mulige. Her kan man vistnok mindre gøre Regning
paa, at der vil kunne udrettes noget væsentligt i det egentlige
England. Befolkningen synes i for lang Tid at være gjort frem-
med for Landbruget dér. Men anderledes med Irland.
Det er et Land omtrent dobbelt saa stort som Dan-
mark — ca. 84,000 Kv. Km. — Befolkningen — 4,3
Millioner — er paa Grund af de Lidelser, Landet har gennem-
gaaet, betydelig tyndere end her. Men endnu i 1841 talte den
dobbelt saa mange Mennesker — ca. 8,2 Millioner — som nu,
og det er en Befolkning, der saa langt fra er vendt fra Land-
bruget, at den tværtimod kun ønsker at tage fat. Det vil den
utvivlsomt faa Lov til efter Krigen, fordi England vil øge sin
Selvforsyning det mest mulige, og den irske Konkurrence, vi
nu føler mindre paa Grund af Englands uhyre Forbrug, vil
vi da, selv om alt blev som det var før Krigen, føle mere. Men
alt bliver ikke, som det var. Rigets uhyre oversøiske Besid-
delser maa drages nærmere til Moderlandet, dersom det hele
skal holde sammen, og hvor skal den midtpunktsamlende Kraft
findes — om ikke i Handelspolitikken. Et Toldforbund mellem
England og dets Udlande er jo en naturlig Ting først og frem-
mest fra Moderlandets Synspunkt, saa naturlig, at man fristes
til at sige, det er det eneste naturlige i hele den vældige Stats-
konstruktion. Som politisk Tanke er den mere end en Men-
neskealder gammel, og det bliver ikke længer Moderlandets
Skyld, dersom den ikke realiseres. Selv om England trækker sig
ubesejret ud af Kampen, vil dette Spørgsmaal blive det næste
»Livsspørgsmaal«, det straks vil staa overfor.
Men ogsaa overfor denne Kalamitet vil dansk Optimisme an-
vise en Udvej. Den vil være: helt eller delvis at erstatte det
engelske Marked med det tyske. Her ses naturligvis bort fra
de Muligheder, der kunde tænkes i Forbindelse med en Begræns-
ning af vort Lands politiske Selvstændighed fra en eller anden
Side. Forudsættes vor politiske Uafhængighed opretholdt ufor-
andret, saa tror jeg ikke, det tyske Marked efter Krigen