Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
200 vil blive lettere tilgængeligt for vort Landbrug, end det er nu, ja, jeg anser det for sandsynligt, at der ogsaa vil møde det endnu større Hindringer end før Krigen. Ogsaa for Tyskland vil nemlig Selvforsyningens Opgave komme til at foreligge. Langt fra med samme Vægt som for England, naar den skal maales med Underskudets Størrelse, men med saa meget større Vægt, hvis den maales med Landets indeklemte Beliggenhed og Mu- ligheden for at afskære det fra Havet. Her vil i første Linie Spørgsmaalet om at bringe de udstrakte østelbiske Arealer i intensivere Drift trænge sig paa, et Spørgsmaal, som længe har været brændende i Tyskland og i væsenlig Grad har paa- virket den tyske Landbrugsbeskyttelsespolitik. De Landsdele, det her drejer sig om, er Østprøjsen, begge Mecklenburg erne, Pommern, Vestprøjsen, Posen, Regeringsdistriktet Frank- furt a .d. Oder og Schlesien. De har gennem Aarhundreder været stærkt mishandlede, et Forhold, der fik Udtryk gennem en sand Landflugt fra dem, saa snart de gennemfuredes med Jernbaner. Fra 1885 til 1895 udvandrede til oversøiske Pladser fra disse Landsdele gennemsnitlig 75,04 % af hele Fødselsoverskudet, og ingen Indvandring erstattede Udvandringen1). Samtlige Landsdele, bortset fra Distriktet Frankfurt a. d. Oder, omfatter ialt ca. 178,000 Kv.-Km. væsenlig daarlig, sandet Jord med en uheldig Ejendomsfordeling. De her overvejende »Riddergodser» med deres store, ekstensivt dyrkede Arealer er Sædet for den prøjsiske Junkertype. Ejerne kunde eksistere, saa længe de raadede over en billig Arbejdskraft i retlig eller faktisk hørige og stavnsbundne Bønder. Men da denne Mulighed helt eller delvis faldt bort, var de ilde stedte, og fra da af er det, at denne store Klasse som Kærnen i et indflydelsesrigt politisk Parti baade i den prøjsiske Landdag og i den tyske Rigsdag pukker paa de Tjenester, Forfædrene har gjort Staten i dens Krige og Administration og kræver dem gengældt ved særlige Hensyn. Bortset fra Klassen som saadan, vil det af dette Areal fremgaaede Agrarspørgsmaal efter Krigen kræve sin Løsning af *) Se om Udviklingen i disse Landsdele: A. Fraenkel: Landbrugskrisen. S. 82. f. f.