Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
201 Hensyn til Tysklands Selvforsyning; og uden at ville spaa noget med Hensyn til Maaden, hvorpaa man vil gribe det vanskelige Spørgsmaal an, tør der dog vist gaas ud fra, at nogen Lettelse for det danske Landbrugs Eksport til Tyskland vil det ikke bringe. Men sammen med dette Spørgsmaal vil et andet virke tilbage paa vort Landbrug. Ogsaa det har sin Historie, det er antydet foran Side 24. Det er et Toldforbund mellem Tysk- land og Østrig-Ungarn. Vi erindre her særlig om den tidligere nævnte v. Bruckske Plan, der ved Midten af forrige Aarhundrede gik ud paa at forene Tyskland, Østrig-Ungarn og Norditalien — ialt ca. 70 Millioner Mennesker — i et Toldforbund. Det var kun Prøjsens Frygt for gennem et saadant Forbund at styrke Modstanderens politiske Stilling i Tyskland, der fik det til at strande. Denne Frygt har den senere Udvikling ganske fjernet. Den nuværende Krig har saa at sige identificeret Centralmag- ternes politiske Interesser. Vaabenbroderskabet har nærmet Folkene til hinanden, hele den økonomiske Udvikling saa godt som den politiske bærer hen imod de evropæiske Staters Sam- menslutning i større Forbund, der først og fremmest maa søge fast Underlag i handelspolitiske Forbund, og vi vover at for- udsige, at et saadant mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og videre saa langt mod Sydøst som Krigens endelige Resultat muliggør, vil blive en af Følgerne af denne Krig. Men heller ikke dette Perspektiv kan stemme os optimistisk med Hensyn til Udvidelsen af vor Landbrugseksport mod Syd, forudsat stadig, at vi bevarer vor Uafhængighed. Tilbage staar da den Mulighed, der kunde ligge i gennem Traktatafslutninger at ofre vor Industri for at lette vor Land- brugseksport sydpaa. Vi advarer mod den. Den vilde betyde et Valg mellem den rene Landbrugsstat i økonomisk og snart efter i afgjort politisk Afhængighed mod Syd, hvis videre Ud- vikling Enhver kan forudse. Vi er i 1913 naaet til en Industrieks- port af ca. 75 Mill. Kr., d. v. s. det Beløb, for hvilket vort Land- brug eksporterede i 1870. Vi har derigennem godtgjort vor In- dustris selvstændige Levedygtighed, og fæste vi Blikket paa Udviklingsmulighederne for en Række Industrier i vort Land, kan ingen, der har Indsigt i disse Forhold, tvivle om, at disse