Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
Hensyn til Tysklands Selvforsyning; og uden at ville spaa noget
med Hensyn til Maaden, hvorpaa man vil gribe det vanskelige
Spørgsmaal an, tør der dog vist gaas ud fra, at nogen Lettelse
for det danske Landbrugs Eksport til Tyskland vil det ikke
bringe. Men sammen med dette Spørgsmaal vil et andet virke
tilbage paa vort Landbrug. Ogsaa det har sin Historie, det er
antydet foran Side 24. Det er et Toldforbund mellem Tysk-
land og Østrig-Ungarn. Vi erindre her særlig om den tidligere
nævnte v. Bruckske Plan, der ved Midten af forrige Aarhundrede
gik ud paa at forene Tyskland, Østrig-Ungarn og Norditalien
— ialt ca. 70 Millioner Mennesker — i et Toldforbund. Det
var kun Prøjsens Frygt for gennem et saadant Forbund at styrke
Modstanderens politiske Stilling i Tyskland, der fik det til at
strande. Denne Frygt har den senere Udvikling ganske fjernet.
Den nuværende Krig har saa at sige identificeret Centralmag-
ternes politiske Interesser. Vaabenbroderskabet har nærmet
Folkene til hinanden, hele den økonomiske Udvikling saa godt
som den politiske bærer hen imod de evropæiske Staters Sam-
menslutning i større Forbund, der først og fremmest maa søge
fast Underlag i handelspolitiske Forbund, og vi vover at for-
udsige, at et saadant mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og videre
saa langt mod Sydøst som Krigens endelige Resultat muliggør,
vil blive en af Følgerne af denne Krig.
Men heller ikke dette Perspektiv kan stemme os optimistisk
med Hensyn til Udvidelsen af vor Landbrugseksport mod Syd,
forudsat stadig, at vi bevarer vor Uafhængighed.
Tilbage staar da den Mulighed, der kunde ligge i gennem
Traktatafslutninger at ofre vor Industri for at lette vor Land-
brugseksport sydpaa. Vi advarer mod den. Den vilde betyde
et Valg mellem den rene Landbrugsstat i økonomisk og snart
efter i afgjort politisk Afhængighed mod Syd, hvis videre Ud-
vikling Enhver kan forudse. Vi er i 1913 naaet til en Industrieks-
port af ca. 75 Mill. Kr., d. v. s. det Beløb, for hvilket vort Land-
brug eksporterede i 1870. Vi har derigennem godtgjort vor In-
dustris selvstændige Levedygtighed, og fæste vi Blikket paa
Udviklingsmulighederne for en Række Industrier i vort Land,
kan ingen, der har Indsigt i disse Forhold, tvivle om, at disse