Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

212 res Helhed i den store Almindelighed ikke hænger det aller- mindste sammen med Landbrugets Fremme i det Store.« — (Jacobsen: Saa.) T scheming: Aldeles ikke; Landbruget udvikler sig som alle andre Næringsveje lidt efter lidt, naar gunstige Omstæn- digheder frembyder gunstige Forhold til Udvikling, og, naar det ikke sker, vil Skoleundervisningen ikke fremme det det allermindste.« Jacobsen imødegaar Taleren og hævder: l) »Der er ingen, der kan modsige, at der altid maa være Enkelte, der gaar i Spidsen----------Naar Vejen er banet, saa er det til den allerstørste Nytte ogsaa for dem, der staar udenfor; saa kunne de se, hvad de andre har gjort og kunne følge deres Eksempel. Det er det, som her vil ske.« Hvem af de to har Livet nu givet Ret? Hvad har Fjord, Segelcke og hele Rækken af de Lærere, der har lært paa Land- bohøjskolen ikke været netop for det lille Landbrug, og i hvil- ken Grad har ikke i sin Tid det store Landbrug banet Vejen for det lille. Det er Demokraten fra 1789 eller den Rousseauske Demokrat, der taler ud af Tscherning ved denne Lejlighed, Demokraten udfældet i det politiske Laboratorium og ikke vokset frem i Livets grønne Enge. Men da vi taler om I. C. Jacobsen, hvad havde Danmark været uden Mænd som han, Tietgen, H. N. Andersen og andre der hørte og hører til Erhvervslivets Aristokrati, det, der ikke kan undværes, men som maa paa én Gang kontrolleres, begrænses og fornyes gennem dets Demokrati! *) Folketingets Forhdl. a. S. Sp. 2512 f. f.