Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
den under Forhold, hvor der var Jord nok, selv om man havde
kunnet erkende, hvilken der var frugtbarest, og der kunde an-
føres flere andre Grunde, der maatte føre til at antage, at
mange Steder Tilfældigheden, andre Steder Hensyn, der ikke
havde noget med Frugtbarheden at gøre, har været bestem-
mende for de første Landtageres Bosættelse paa mere eller
mindre frugtbar Jord.
Men Uholdbarheden af denne historiske Begrundelse be-
høver ikke at omstøde Ricardo’s Sætning. For den kommer
det blot an paa, at til en given Tid har det paa Grund af Be-
folkningstilvæksten været nødvendigt at bringe al Jord af
Klasse A, under Kultur og desuden Jord af Klasse B, C
o. s. v. Hvor dette er Tilfældet, vil Ejerne af Jord af alle de
Jordklasser — Boniteter —, der ligge over den ringeste, uden
nogensomhelst økonomisk eller anden Anstrængelse fra deres
Side erholde en Ekstraindtægt: Jordrenten. Ja, de kan lade
deres Jord henligge unyttet, f. Eks. som Byggegrund i en By;
efterhaanden som Byens Befolkning vokser, stiger dens Værdi,
og den Dag, de sælger eller bebygger den, indkasserer de Jord-
renten i Salgssummen eller Lejeindtægten. Den Ricardo’ske
Jordren telære staar ingenlunde uanfægtet. Ovenfor er allerede
Carey citeret, men mere betydende Økonomer end han, som
Roscher, Schüffle, Lexis1), modificere den i alt Fald. Sidst-
nævnte gør opmærksom paa, at Stigningen af Jordrenten in-
genlunde har det regelmæssige Forløb, som det Ricardo’ske
Skema opviser, men er underkastet store Svingninger og Til-
bageslag baade p. G. a. stedlige og af Verdenskonjunkturer.
Men lad os nu sige, at den Ricardo’ske Jordrentelære i det
væsentlige ikke lader sig omstyrte, saa bliver Spørgsmaalet,
hvad der ligger i denne Lære. Og dette er efter vor Mening
atter afhængigt af, om den nævnte Egenskab ved Jorden: at
den erholder en Værdistigning ud over, hvad der anvendes paa
den af Kapital og Arbejde, alene derved at Samfundet omkring
den vokser i Tal og Kultur, om denne Egenskab udelukkende
hæfter ved Jorden og ikke ogsaa ved andre, eventuelt alle an-
1) Lexis: Grundrente. Hdwdtb. d. S. 1. Udg. IV. S. 192 f. f.