Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
219 den under Forhold, hvor der var Jord nok, selv om man havde kunnet erkende, hvilken der var frugtbarest, og der kunde an- føres flere andre Grunde, der maatte føre til at antage, at mange Steder Tilfældigheden, andre Steder Hensyn, der ikke havde noget med Frugtbarheden at gøre, har været bestem- mende for de første Landtageres Bosættelse paa mere eller mindre frugtbar Jord. Men Uholdbarheden af denne historiske Begrundelse be- høver ikke at omstøde Ricardo’s Sætning. For den kommer det blot an paa, at til en given Tid har det paa Grund af Be- folkningstilvæksten været nødvendigt at bringe al Jord af Klasse A, under Kultur og desuden Jord af Klasse B, C o. s. v. Hvor dette er Tilfældet, vil Ejerne af Jord af alle de Jordklasser — Boniteter —, der ligge over den ringeste, uden nogensomhelst økonomisk eller anden Anstrængelse fra deres Side erholde en Ekstraindtægt: Jordrenten. Ja, de kan lade deres Jord henligge unyttet, f. Eks. som Byggegrund i en By; efterhaanden som Byens Befolkning vokser, stiger dens Værdi, og den Dag, de sælger eller bebygger den, indkasserer de Jord- renten i Salgssummen eller Lejeindtægten. Den Ricardo’ske Jordren telære staar ingenlunde uanfægtet. Ovenfor er allerede Carey citeret, men mere betydende Økonomer end han, som Roscher, Schüffle, Lexis1), modificere den i alt Fald. Sidst- nævnte gør opmærksom paa, at Stigningen af Jordrenten in- genlunde har det regelmæssige Forløb, som det Ricardo’ske Skema opviser, men er underkastet store Svingninger og Til- bageslag baade p. G. a. stedlige og af Verdenskonjunkturer. Men lad os nu sige, at den Ricardo’ske Jordrentelære i det væsentlige ikke lader sig omstyrte, saa bliver Spørgsmaalet, hvad der ligger i denne Lære. Og dette er efter vor Mening atter afhængigt af, om den nævnte Egenskab ved Jorden: at den erholder en Værdistigning ud over, hvad der anvendes paa den af Kapital og Arbejde, alene derved at Samfundet omkring den vokser i Tal og Kultur, om denne Egenskab udelukkende hæfter ved Jorden og ikke ogsaa ved andre, eventuelt alle an- 1) Lexis: Grundrente. Hdwdtb. d. S. 1. Udg. IV. S. 192 f. f.